Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 147 —
og trænger ikke alle de guder og alle de trollmænd
som vi trænger. Men vi er et stakkars folk, som maa
have dem. Gud gav dig de gode ting; os har han
ingenting givet."
Det er vanskeligt at svare noget paa denne
opfatning af raceforskjellen, som i god tro udtales af
enhver bra neger i Afrika. Det er umuligt at faa dem
overbeviste om at vi alle sammen er mennesker og
derfor alle brødre; de holder fast ved sin tro og sin
overtro.
Dagen efter drog vi ud paa jagt, og i mit følge
var der en gammel, agtet jæger, Etia; han var
koparret og styg, men havde ildfulde øine, og viste sig
ogsaa at være en modig, bra kar, som jeg likte godt.
Kvengueza gjorde en bemerkning som jeg syntes var
morsom.
„Se," sa han, „hvor jægere altid er glade i
hverandre. Det er det samme, om de kommer fra
forskjellige folk og selv indbyrdes er aldrig saa forskjellige.
Se bare hvor min hvide mand er glad i disse sorte
jægere."
Mændene var overdækket med afgudsbilleder og
tryllemidler mod farerne paa jagten. De havde malet
ansigterne røde og skaaret sig til blods i hænderne;
for de tror det bringer lykke, naar hænderne bløder.
Fraregnet tryllemidlerne var alle mine mænd, tolv i
tallet, omtrent nøgne, som skik og brug byder det.
Kvengueza var meget kry over den beundrende hop
som stod rundt om, da vi skulde afsted.
„Hvad slags hvid mand er dette?" ropte han sjæle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
