Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 —
fjeldtop, det skjønne Kilimandscharo med sin evige sne.
Set nede fra slettelandet tager fjeldet sig ud som en
mægtig, rund koll, og den ligner, efter billeder at dømme,
ikke saa lidet Gausta i Telemarken. Vi skal her give
en skildring af en bestigning af dette stolte fjeld, som
en engelsk reisende, Charles New, foretog for en del
aar tilbage.
„Hvem er dere, at dere vil prøve at bestige
Kilimandscharo, efter at vore folk gang paa gang har prøvd
det vaagestykket uden at klare det?" spurte beboerne
af Dschaggalandet ved det mægtige fjelds fod os, ikke
uden uvilje. Og virkelig mislykkedes ogsaa fuldstændig
det første forsøg vi gjorde paa at naa der op. Regn
og skodde tvang os til at vende om, endda vi alt havde
været to dage paa veien.
Men jeg var langt fra at ville lade mig skræmme
af saa lidet. To uger efter var jeg alt paa veien igjen.
Foruden ni wa-dschaggaer havde jeg bare min tjener
Tofiki med, og desuden gamle Sadi, som for en del aar
tilbage havde foretaget en mislykket opstigning sammen
med en tysk reisende.
Klokken var elleve om formiddagen, da vi forlod
dschagga-landsbyen. Veiret var deiligt og klart; men
vi drog frem gjennem en tæt skogtykning,. saa vi knapt
saa en solstraale, og vi havde bare én tanke: frem,
frem! høiere, høiere! Slig bar det i vei til henimod
solnedgang. Vi gik saa fort, at det tog dygtig paa
kræfterne, og da vi naadde en elv, gjorde vi holdt.
Nogle af de indfødte sank aldeles udmattede ned, Tofiki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
