Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 164 —
øiet kunde naa. Bare nede til venstre laa dybt under
os skyernes hvide lande, stille og urørlige, som om de
hvilte sig, mens de vented paa morgenvinden, der skulde
sprede dem udover i lufthavet; og hvor der var en
aabning i skymassen, saa vi ned over landet, over fjerne
fjeld og sletter under os. Men i nord straalte Kibo,
Kilimandscharos høieste top, i stor og herlig klarhed,
ensom op mod den rene, lysende luft.
Ved otte-tiden om morgenen drog vi da afsted
igjen, og naadde snart en samling berg og urer, med
et ensligt træ ved foden. Her satte vi os ned for at
hvile, og nu kom wa-dschaggaerne frem med noget de
længe havde hvisket om sig imellem, nemlig at de
trodde vi nu var saa langt som vi paa nogen maade
kunde komme, og ialfald saa langt som de vaaged sig
til at gaa.
„Vi er høiere oppe end nogen før har været," sa
de, „og længer er vi ikke i stand til at gaa. Men Kibo
er jo ikke langt borte; vil du gaa længer, saa kan du
jo gjøre det, og saa vil vi vente her, til du kommer
tilbage."
Jeg maa tilstaa at jeg havde ventet mig dette. Jeg
gjorde derfor ingen videre indvendinger; men Tofiki
erklærte at han vilde følge mig alligevel, skjønt han
ogsaa led svært under kulden.
Vi la da fra os alt det vi paa nogen maade kunde
undvære; for vi vilde faa stræv og møie nok paa den
vandring som nu forestod. Jeg laante en af
dschag-gaernes lanser til fjeldstav, mens Tofiko brugte en bue,
som han tog strengen af, til stav. Saa lod vi de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
