Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- i65 —
være igjen ved det baal de havde tændt op midt i
storuren, hvor de var godt i ly for den iskolde vind,
og drog alene i vei.
Des længer vi kom op, des skarpere og mer
forrevne blev de bratte skraaninger; men endnu fulgtes
vi da et stykke paa vei af lyngen og forskjellige arter
isgraa planter med rødlige eller gule blomster. De graa
stenene, den brune lyng og disse askegraa vekster gav
det enslige, øde og vidtstrakte fjeldlandskab et
eiendommeligt flekket udseende. Men lyngen og blomsterne
blev færre og færre, til slut forsvandt de ganske, og
foran os bredte sig bare sten, ur og berg.
Lige hid op, ved den ytterste grænse for alt
planteliv, saa jeg hist og her spor som ligned bøffelens, skjønt
det skulde synes umuligt, at saa store dyr skulde kunne
leve her. Spor efter et mindre dyr la jeg ogsaa merke
til; men ellers var det netop den fuldkomne mangel paa
dyreliv, særlig paa insekter, som var mig mest
paafaldende her oppe.
Vi vandred og steg fra fjeldkam til fjeldkam. Var
vi med møie naadd op paa én, var det bare for at faa
øie paa en ny bortenfor denne. Det var skrækkelig
trættende og tungt, og bedre blev det ikke, da
fjeldryggene veg for lange bakker med løs, tør sand, som
vi sank ned i til op paa læggen. Vi stræved og pusted
og hev efter veiret. Det var som luften var saa let, at
den ikke fyldte vore lunger længer. Naar vi havde gaat
en fyrti til seksti meter i ett, var vi aldeles udmattet.
Mine læber begyndte at bløde, og det var som om
aarerne i min pande vilde springe; det svimled for mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
