Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—■ i6g —
rundt om mig, at det var for meget. Istedenfor at opildne
mig, tog det modet fra mig.
Jeg havde ikke gaat langt, før jeg stod paa kanten
af et frygteligt stup, som faldt næsten lodret ned mellem
mig og min fonn, den jeg længted saa efter. Kløften
her var det eneste som nu skilte mig fra mit maal;
men dette eneste var værre end noget. Sneen laa i
høide med mine øine, saa nær, at jeg syntes jeg maatte
kunne række den med haanden; men jeg saa mig ikke
syn til at naa borttil.
Da vilde modet til at forlade mig. Men før jeg
endnu havde faat tid til at undersøge min stilling rigtig,
stanste mine øine ved en hvid flek lidt nedenfor mig.
Det var sne. Der laa den paa berget under mig i
lysende mængde, som et nyvasket, sovende lam.
Hurra! Jeg formaar ikke at beskrive den følelse
som i dette øieblik fyldte mit hjerte. Hurra! Hurra!
Jeg tænkte paa Tofiki, og idet jeg gik et lidet stykke
tilbage, ropte jeg paa ham, saa høit jeg kunde, og
sandelig kom han lidt efter strævende opover, rent
forfærdet. Hvad mon jeg havde set? Saa svag han end
kjendte sig, saa vakte mit rop ham alligevel af døsen
og gav ham nye kræfter. Han vented vist mindst at
finde mig i klørne paa et uhyre, som vilde kaste mig
udfor det bundløseste af alle stup. Da han havde
naadd stedet hvorfra en kunde se sneen, ropte han:
„Se, se! der er jo sne, herre! hvad vil De da
mere?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
