Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
Naar sæden er moden, pleier de indfcdte at bygge sig
smaa flytbare hytter ude paa akréna for at passe paa
kornet. Der var saaledes rigelig plads og ro at faa for
den syge. Mange af de indfødte nærmed sig det sted
hvor denne mand laa, hvis ry de alt for længe siden
havde hørt om, og tause, støttet til sine vaaben, stod
de i ærbødig undring omkring hans leie.
Det regnte saa smaat. Tjenerne skyndte sig
derfor med at faa huset færdigt og med at kaste en
jordvold op om det.
Indeni hytten laged de hans seng i stand paa en
forhøining af ris og løv, tæt ved vinduesaabningen,
hvor de ogsaa satte nogen baller og kister. Den ene
af disse tjente som bord, og paa den satte de
reiseapoteket og forskjellige andre ting. Udenfor hytten,
lige ved døren, tændte de op et baal, og gutten
Maj-wara laa inde i hytten for at passe sin herre om natten.
Den 30. april 1873 kom Chitambo alt tidlig om
morgenen for at hilse paa Livingstone, og blev ført ind
i hans hytte; men den syge maatte bede ham gaa, og
heller komme igjen den næste dag; da haabed han at
have flere kræfter, saa han bedre kunde tale med ham.
Han blev ikke forstyrret mere. Om eftermiddagen bad
han Susi tage uret bort til sengen til ham, og viste
ham hvorledes han skulde holde det, mens han selv
med møie trak det op.
Slig gik timerne langsomt, til natten kom. De
indfødte holdt sig stille i sine hytter, mens Livingstones
folk efter tur sad vagt ved baalet. Alle skjønte at
enden ikke kunde være langt borte. Klokken elleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
