Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATHANIEL HAWTHORNE.
Ondes Natur, Brødens og Angerens hemmelighedsfulde
Forhold til menneskelig Udvikling.
Medens Puritanerne løste det ondes Problem ved
at sige sig løs fra Broderskab med Synderen, fandt
Hawthorne i sit Indre en højere Lov. Han forstod, at
ingen Skæbne er frygteligere end at leve ensomt, uden
Del i Menneskehedens Fald og Frelse, dens Sorg og
dens Glæde. Han vidste, at der i hvert Menneskes
Sjæl er en skyldig Delagtighed i den største Brøde,
nogen har begaaet, og at den dybest faldne har Del i
det højeste, noget Menneske har naaet.
Derfor forkynder han den Lov, at ingen tør skille
sig fra sin mest skyldige Menneskebroder: Selv den
reneste naar kun Frelsen gennem sin Sympati med
den skyldigste.
Dette er Hawthornes Budskab, Flammeskrifter over
Puritanismen, — det fjerne Lys i Mørket.
Gennem et personligt Aandsliv og dettes Forhold
til et Folk og en Tidsalder er denne Lov forkyndt, saa
den erfares som Oplevelse. Indsigten i de Love, der
regulerer vore normale Handlinger og sygelige Udslag,
var hos ham udviklet med et Instinkts Sikkerhed, saa
alle andre Forfattere paa dette Omraade i Sammenlig-
ning med ham synes overfladiske.
Med nogle Linier af et Brev, Sophia Hawthorne
skrev kort efter sin Ægtefælles Død, vil jeg af-
slutte denne Karakteristik af Hawthornes Personlighed:
I hans Øje mødtes Gud og Naturen i Lys. Der-
for kan det ikke bebrejdes ham, at han tilslørede sig
for os, thi han var tilsløret for sig selv. Hans Aand
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
