Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THE SCARLET LETTER.
Skrig fra den lidende Menneskehed rørte den ethvert
Hjerte. Undertiden var den dybe Strøm af Sorg det
eneste, som hørtes —og næppe hørtes. Men endog, naar
Stemmen blev høj — bydende, naar den uimodstaaelig
vældede opad, naar dens Kraft og Vælde slog mod
Kirkevæggene, som vilde den sprænge sig ud i den
aabne Luft, ogsaa da kunde Tilhørerne fornemme det
samme Smerteskrig.
,»Hvad var det? Et sorgbetynget, maaske brødefuldt
Hjertes Klage? En Sjæl, der hviskede sin Hemmelig-
hed, sin Sorg eller sin Synd til Menneskehedens store
Hjerte, bønfaldt om Tilgivelse, Forstaaelse — og aldrig
forgæves.
Udenfor stod Hester alene i en magisk Kreds af
Vanære. Der inde stod han, løftende alle Sjæle op til
sig.
Kirkens hellige Præst — Kvinden med det røde
Bogstav! Hvem turde med Skyggen af en Tanke have
bragt de to i Forbindelse med hinanden?
Da Menigheden i Procession forlod Kirken, passe-
rede den forbi Hester, der stod trykket op mod det
gamle Skafot. Draget af en usynlig Magt vaklede
Præsten hen mod hende og steg ved hendes og Barnets
Hjælp op paa Skafottet. Han vender sig mod alle,
raaber sin Synd og Sorg ud over Folket, der undrende
har slaaet Kreds om Skafottet. <Dimmesdale river op
for sit Bryst og viser alt Folket Vidnesbyrdet om den
Gudsdom, der har mærket ham med det samme Bog-
stav, som Kvinden bærer paa sin Dragt. I dette Øje-
blik, da han bryder ud af sin Ensomhed, føles det, at
han bliver mere for sin Menighed end han nogen Sinde
var i al sin Veltalenhed.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
