Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAWTHORNES DIGTNING.
erkender, at ingen er ensom, som paakalder Menneske-
hedens store Hjerte. Alle er forenede i Kampen for at
naa et renere og bedre Liv, end der hidtil har været
virkeliggjort.
Om Hawthornes Stil er det ikke let at give en an-
skuelig Forestilling, thi i Oversættelse vil hans Sætnin-
ger blive Blomster uden Duft. Selv var han sig ikke
anden Ejendommelighed bevidst end den, at han søgte
det klareste og mest naturlige Udtryk for sin Stemning.
Hans Sprog har en let konverserende Tone, en
Ynde, der lige netop er kvindelig, en Blanding af Patos
og Humor. Der er ved hans Stil noget, der forbyder at
tale om Farve. Dens Karakter er en Halvdunkelhed,
opstaaet ved Foreningen af Sprogets farveløse Gennem-
sigtighed og Stemningens Mystik.
Men der er Musik i denne Stil.
Som Hawthorne optog Tilværelsens Problem til ny
Behandling, maatte han ogsaa omstemme Sprogets In-
strument. Han besad en ejendommelig Digterverden;
derfor maatte hans Stil blive en ny Vækst fra Sprog-
bunden. Et Sprog, der allerede var lagt til Rette, ud-
trykte for ham intet. Saa ren en Harmoni er der i
hans Sætninger, at man trods en i Ejendommelighed
enestaaende Udtryksmaade ikke lægger Mærke til en-
kelte Ord eller særegne Vendinger. Han opnaar ikke
sine Virkninger ved fremspringende Glanspunkter. Man
ser kun det hele Billede. Men dette Billede tilhører
den uhaandgribelige Virkelighed. Ligesom en Melodi
fremstiller det sig mere for den indre Sans end for
Erindringen og Øjet.
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
