Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t27
. —
og at samle Føde tilde Dyr, som arbeide-stil-
vores Nytte, klæde os med deres Uld, og spise
· os med deres Melk. » Dyrene have de samme
Sandser, som vi. Derøle Smerte, Hunger- og
Kulde, som Mennesket. En fornuftig Mand øde-·-
loegger ikkeuden Grund den mindste Ting , som
kan være til nogen Nytte,. meget mindre Skabnin- "
ger, som have Liv, Følelse og saa megen Lighed.
med zMennesket selv. Det kan derfor ikke være
tilladt at dræbe Dyrene , uden naar-det endelig er
fornødent til Menneskets Underholdniiig og Be-
skyttelse.’ Saadan en Nødvendighed var derikke -
i Menneskets første Tilstand. · Gud havde ind-
plantet i Dyrene en besynderlig Frygt og TCsrbø-
- dighed for Mennesket, som endnu viser sig deri ,-
at de steld’e«n overfa-lde—Mennesk-enes, uden naar de
» forfølges af dem. De første Mennesker-forfulgte
ikke Dyrene-, fordi de brugte endnu hverken deres
Skind til Klæder) eller deres Kisd til.spise.— Gud
« havde givet dem’ Urternefog·· Frugterne at æde.·«
Dermedlodezde dem nøie i mange; hundrede Aar,
og bleve»ved» den Føde baade meget stærkere og
meget «aldere«« «—·»·end de blive nu o«mstunder. . ·
« 5
Dyrenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
