Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mävysssq———« — ....– ,-
kunde modstaae dem ," da havde vi Aarsag til at
klage over Forsynet, og at ansee Gud som Aarsag
til det Onde. Men hverken ere disse Begierlighe-
der, som komme afkd ingenes udvortes Behagelig-
heder, endnu gandske uimodstaaelige; og de vare
det endnu mindre i Menneskets første Tilstand.
Ikke heller lod Gttd Mennesket mangle den fornød-
ne Hielpz hvad Mennesket ved Hielp af sine med-
skabte Formuer endnu ikke kunde begribe selv af .
Tingenes·Egenskaber, det aabenbarede Gud ham,
saa viidt det var fornødent til at vogte det for ska-
delige Fald. Dette er alt, hvad saadan en Skab-
ning kunde begiere af sn Skaber. At forlange,
at Gud strax skulde have skabt Mennesket med
fuldkomne Begreb om alle Ting , det var at sor-
lange umnelige Ting, meer, end Giid har giort
ved nogen Skabning; sdet var at forlange den Al- «
videnhed , som er en guddommelig Egenskab. At ·
forlange, at Gud skulde have skabt yMennesket
uden sandselige Begierligheder, det var at forlange,
at han ikke skulde have skabt et Menneske; og en-
delig, at forlange, at disse sandselige Begierlig-
heder altid skulde komme overeens med Tingenes
indvortes Egenskaber saaledes, som de fattes as
F 3 - For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>