Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
neskers Sted , skulde en skion Frrtgt ikke have for- -
« fort os til at overtræde Guds Bud. «
Men det fsrste Menneske var jo saa meget :
fuldkomnere; det er den anden Indvending; og ;
den synes, at være«mee»re grundet. Dersom vi»x
ikke ville forfalde til de samme Urimeligheder, som
Rabbinerne og andre, der uden al Grttnd foregive,« ·
at det første Menneske havde saa fuldkommen en For-
stand, og var saa stor en Mesteri alle Konster og Vi-’ ;
deuskaber, at han vidste meer, end alle de Menne–
sker , som have været til, ja meer end Englene selvfs
da maae vi vel vogte os for at ikke bygge vore Slut-. -
ninger og Formodninger om denne saa overordent- -
lige Tilstand paa andet end Historiens klare Vid- :
nesbyrd, og paa den Kundskab , som vi ved sikkre s
Erfaringer og Fornuftgrunde kunde have om Men- -
nesket. Historien melder ikke er Ord om saadan .
enstorog medskabt Kundskab; den tilkiendegiver (
meget meere, at det første Menneske behøvede en··.
« besynderlig Underviisning af Gud-, at det lærte af
ham·,end og det, som Born nu lære-af deres For-· ·-
trldre, nemlig-det første Sprog, at det sik de første «
Begreb om Tingene ved- Sandserne. · Gud ledte ·
Dyrene frem forAdam·. Begrebene af disse Skab-
- · . - ninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
