Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
·» —
134 s
«
en Forandring der er foregaaer i de første Menne- szx
skers Siele og Legemer, førend Gud endnu for-—
-kyndte dem anden Straf) end, den, som var en na-
turlig Følge af deres Handling. Hvo , som kien- —
der lidt til Mennesket , begriber let, at den første
Lidelse, betragtet som en Følge af den første For- ·
seelse« maa i en Tilstand, da man endnu ingen
Raad vidste enten til at afværge Lidelsen, eller op-
rette Forseelsen, have havt skrækkelige naturlige
Følger. Men hvorfor tilintetgjorde Gud ikke ’
disse Følger, hvorfor trøstede han ikke det svage
Menneske strax? det var jo dog den første Synd;
og Stammen selv tilkjendegav, at der var endnu ·· .
noget Godt tilbage i Mennesket. Disse ere uden
Tvivl nogle af de vigtigste Indvendinger, som For-
nuften kunde giøre mod Faldets Historiee men lad «
os kun fortsatte vore Betragtninger-; de skulde da
maaskee blive opløste.
sns – sn- "" ir- .
- » Gud forlod ikke Mennesket efter den første » .
Overtroedelse. Havde det kstrar efter Skabningen
trængt. ttl en besynderlig Omsorg, da trængte det
« endnu meere dertil efter Faldet. Naar vi give no- -
get Agt paa de almindelige Erfaringer-« er det klart
- f nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
