Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- . » «· . A
WZ- . . 171
» varer i Talen baade’·sin· Kioerlighed og sin Viisdom.
Han begynder Talen med at trøste det faldne Men·-
Uesfe, for at bevare· det fra Fortvivlelse, og han
ender den med at forvisse det paa nye om desfadelisg
sge Følger af dets overtrædelse, som Guds Viisdom ,
" ikke tillod ham at hindre, for derved at afskrække
Mennesket fra nye Overtrcrdelser. Den Stemme,
ved hvilken Gud underviiste og styrede Mennesket
i sin første nye og uerfarne Stand, kaldede Men-
nesket strax efter Faldet. Vi have Aarsag til at
slutte, at det skeede,« ikke for at forøge dets An-
gest og Uskyldighed, - men for at forekomme dets
Fortvivlelse ved at ende snart dets Uvished, for-
- kynde det sin tilkommende Skjæbne, og oprette
» det igien med en Forsikkring om en tilkommende »
’ Frelse. Den Orden; ihvilken Gudtiltaler Men-
n-eske—t-«,’« giver det tilkjende; han forsikreri det om
denneFrelse, «førend— han forkyndte det sin Straf.
Adam hører denne Stemme, som hidindtil havde
advaret«og«raadførtham. « Der meldesintet, hvor-—
af vi kunde slutte , at Stemmen var anderledes,«
’end den pleiede" at være, at det var entruende og
forskrækkende Stemme; Det har altsaa været ude
gen Trøst for ham, at dentte venlige Stemme Ydozz
« « ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
