Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
2«7 3
som faaer-Ende —selv, og som ender meget Ondt.
Det var derfor og en faderlig Straf for en anger-
" given og benaadet Synder; en Straf , som ikke-·
aleene var meget tienlig til at opvække hos Menne-
sket Skræk for den Synd , som foraarsagede saa
voldsom en Forandringi hans Natur; men og meget
forneden til at forbedre dette syndige Menneske
selv. Hvo, som kjender noget til Mennesket,
veed, hvor dybt lange Syndevaner og herskende
Begierligheder kunde rodfoestet sig t Legemet. End
og da, naar den fornuftige Deel. af os-indseer«de·
res Hæsiig»hed, inderlig fortryder sine Feil,. og al- —
vorlig ønsker- at rette og forbedre sig, kan den dog.
ikke gandske overvinde gamle og indgroede Lyster-.
Ja, det, som er endnu meere fortinderl«lgt, den
Uduelighed og Uformuenhedy i Legemet selv til at
opfylde Lysterne; som foraarsages Sved Svaghed
og Alderdom, er ikke tilstrækkelig til at udrydde
gandske saadane onde Vaner og den Overmagt,
· som, de sandselige Begierligheder derved have faaet
dverSielen. Fraadseren, Drankeren, denVel-
lystige foler« saasnart Smerterne lidet ophore« og
midt t Alderdommen selv, de gamle Lystero Herre-
dømme nok, for at fristeo·til «a·t ··begiere det, som »
- upclis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
