- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
2:5

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eramåt. 5

og danne sig paalidelige og varige Fore-
stillinger om dem; og den Erkjendelse,
det saaledes paa egen Haand ad praktisk
Vej erhverver sig, vil våre hundrede
Gange mere verd end alle vore Forkla-
ringer. Hertil kommer — og det er det
afgjörende — at det er den eneste Maade,
paa hvilken det er muligt for Barnet at
erkjende eller opfatte noget. Det lille
Barn er endnu ikke i Stand til at ab-
strahere, ikke i Stand til at skjelne mel-
lem selve Tingene og deres Symboler og
opfatte og operere med disse sidste alene.
Det er fuldkommen ude af Stand til at
forbinde nogen Forestilling med Ordet
»Stol», dersom det ikke allerede gjen-
nem egen Erfaring har lert en Stol at
kjende. Og saaledes i alle Tilfelde.
Först naar Barnet ved egen BSansning
har opfattet og dannet sig Forestillinger
om Tingene, vil det ogsaa efterhaanden
begynde at fatte Symbolerne og lere at
anvende disse i Stedet for Tingene selv.
Det er dette, der er udtrykt i den peda-
gogiske Setning: »fra det konkrete til det
abstrakte», d. e.: fra Ting til Ord; fra
Forhold og Kjendsgjerninger till Sym-
boler. Og da det ikke blot er den for
Barnet eneste mulige Fremgangsmaade,
men tillige den, der tilfredsstiller dets
egen Trang, og da det tilmed er den, der
i og for sig giver den sikkreste Erkjendelse
og oven i Kjöbet fordrer mindst Anstren-
gelse fra Forgeldrenes Side, i det Arbej-
det for störste Delen maa udföres af Bar-
net selv, saa bör man ikke betenke sig
paa at fölge den. Man vil desuden
derved danne en jevn og naturlig Over-
gang fra Undervisningen i Hjemmet til
den förste Undervisning i Skolen, der jo
som bekjendt mer og mer baseres paa
det samme Princip: Anskuelighedsprincipet.

Men ikke mindre i moralsk end i in-
tellektuel Henseende er den her nevnte
Fremgangsmaade at anbefale. I det Bar-

net overlades til sig selv og Tingene, vil

det ikke blot lxere at kjende disse, men
det vil tillige lere at kjende Grenserne
mellem sig selv og Tingene og at afpas-
se sine Onsker og Fordringer derefter.
Den uböjelige Virkelighed er en gavnlig
Lerer. Den er al Tid ens, og den yvre-
des aldrig, truer aldrig, skjelder aldrig
og giver derfor aldrig Anledning til, at
der kan opstaa Vrede eller Bitterhed i

Barnets Sind. Den er streng, men tavs.
| Dersom Barnet forser sig imod den, föl-
| ger Straffen öjeblikkelig og uden Skaan-
"sel. Dersom det stöder Hovedet mod Bor-
| det, falder ned af Stolen, eller rörer ved
| den varme Kakkelovn, föler det Smerte.
Og dersom det gjör det igjen, bliver Re-
sultatet det samme; og det vil snart lare
at tage sig i Agt. Det vil lere, at Tin-
gene aldeles ikke retter sig efter det; men
at det, hvis det vil undgaa Smerten,
pent maa rette sig efter dem; og denne
Lere er meget mere verd end alle vore
Formaninger og Trusler og Revselser til-
sammen. Det er nemlig umuligt for os
at gjennemföre en saaden’ Ensartethed
og Konsekvens, en saadan Ro, en saadan
| lidenskabslös Strenghed i vor Optraeden
| over for Börnen, Vore Befalinger "og
| Revselser vexle med vore vexlende Stem-

ninger. Hvor ofte forbydes ikke om Ef-
| termiddagen, hvad der tillades om For-

middagen og omvendt. Det er desverre
alt for sandt, hvad Herbert Spencer an-
I förer, at dersom man indrettede en Lese-
| plan efter det -sedvanlige Slags Fedres
| vexlende ’Sindestemninger, vilde denne

"Leseplan tage sig omtrent saaledes ud:
,»I förste Time: en ophöjet Moral; — i
| anden Time: en praktisk Moral, som stem-

mer med ens egen Fordel! — TI tredje

Time: Ser Du ikke at Din Fader gjör
| saa — og saaledes? — I fjerde Time:
Du er lille og skal ikke blande Dig i
| voxnes Sager! — I femte Time: Hoved-
sagen er, at det gaar Dig vel i Verden,
og at Du bliver til noget. — I sjette
Time: Ikke det timelige, men det evige
bestemmer et Menneskes Verd! — I
syvende Time: Lid derfor hellere Uret og
| vis Kjerlighet! — I ottende Time: Men
| forsvar Dig tappert, naar nogen angriber
Dig! — I niende Time: Gjör dog ikke
saa megen Stöj, kjere Barn! —T tiende
Time: En Dreng maa ikke sidde saa ro-
lig! — I elvte Time: Du skal adlyde
Dine Foreldre mere! — I tolvte "Time:
Og opdrage Dig selv!» — Men hvilken
»Moral» skal vel Barnet kunne uddrage
| af et saadant Modsigelsernes Kaos? Det
vil med Grund spörge sig selv: hvad er
Sandhet, hvad er det rigtige, hvad skal
jeg fölge? Der vil opstaa Modstrid og
| Forvirring i dets Sind og det vil ikke
| kjende Forskjel paa höjer og venster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free