Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Försummade syskon.
Og hvad der er det verste: hvilken Til-
lid vil det faa til Foréeldrene? En Avto-
ritet, der mange Gange om Dagen mod-
siger sig selv, er ikke skikket til at vek-
ke Agtelse og Tillid hos sine undergiyne.
Og dersom saa oven i Kjöbet de modstri-
dende Befalinger undertiden eftergives,
undertiden krever efterkommende ved
Hjelp af Straf, saa har man et Billede
af den mest forrykte Opdragelse, som kan
taenkes.
Anderledes med den uorganiske Natur:
Ingen Modsigelse, menu heller ingen Ef
tergivenhed. - For den samme Forseelse
bestandig den samme Straf. Her hjälper
ingen Undskyldninger, ingen Appel; men
her er til Gjengjeld heller intet, der le-
der Barnets Begreber vild. Og i det
Barnet meget snart bliver fortrolig med
denne strenge, men ensformige og rolige
Optreden, vil det ogsaa meget snart for-
staa, at uddrage den for dets Udvikling
nyttige og nödvendige Leere deraf.
Selvfölgelig er det ingenlunde Menin-
gen, at Barnet skal afskeres fra alt Sam-
kvem med Forgeldrene og udelukkende
omgaaes
jo desuden vilde vere en Umuelighed.
Tveertimod, Foreldrene bör stedse have
et vaagent Öje med deres Börn. Men
deres Aarvaagenhed og Omtanke bör
fornemmelig gaa ud paa til enhver Tid :
at bringe de for Barnet passende Omgi-
velser till Veje og saa lade det operere
med disse Omgivelser, som det selv har
Lyst. Og netop derudaf vil Spiren til
det rette Kjzerligheds- og Tillidsforhold
mellem Foreldre og Börn udvikle sig;
netop derved vil Forgeldrene faa Lejlig-
hed til at virke vejledende og opdragende
paa deres Börn.
Sagen er nemlig den, at det lille
Barn icke vil undgaa nu og da at for-
gribe sig paa Virkeligheden og altsaa
heller ikke den Straf, som i Form af Tin-
genes naturnödvendige Reaktioner fölger
derpaa. Det vil da mangen gang hende,
at den lille med ’Taarer i Öinene vil hen-
vende sig til Foreldrene og beklage sig
over sit Uheld og sin Smerte. Og saa
er netop Tidspunktet kommet for Foreel-
drene til at trede vejledende til. Saa er
der Anledning til at belere Barnet om,
at det har baaret sig forkert ad, og det |
for at undgaa Uheldet og Smerten maa
den muorganiske Natur, hvilket |
I bere sig saa- og saaledes ad; og saa er
| der endelig Anledning til at tilföje: lad
mig saa se, Du passer bedre paa! Og
nar saa Barnet adlyder -— hvortil Smer-
ten vil vere det en kraftig Spore — oz
for Eremtiden undgaar at forse sig netop
paa samme Maade, saa fölger deraf:
| Tiltro och Kjzerlighed til Forzeldrene i det
det ser, at disse haave dets sande Vel
for Oje.
Hvorom al ting er: Det gjelder ved
Opdragelse at fölge Naturen, at give
Agt pa Baroets Natur og indrette sin
Fremgangsmaade derefter. Det er ikke
ved at tilsideszette eller undertrykke Natu-
ren, at man opdrager dygtige mtelligente
og sedelige Mennesker. At kue Naturen
er at kue Barnet selv... Den dygtige og
insigtsfulde -Opdrager fölger Naturen;
men han gjör det saaledes, at han just
ved att fölge den böjer og leder den, som
| banvil.
al
N.
li 3
Försummade syskon.
Ett ord till upplysta kvinnor
J. Norlund.
af
Eva Wigström.
fd
Va ett folks andliga utveckling och
i framåtskridande är det nödvän-
digt att se till, om alla klasser, alla sam
hällslager äro med i rörelsen och få del
af den upplysning, som är hela verkets
drifkraft. Det är förbiseendet af denna
enkla sanning, som gör, att den på vissa
punkter stigande upplysningen hand i
hand med ett raskt framåtskridande ska-
par svarta slagskuggor öfver en del af
det föreliggande arbetsfältet samt vidgar,
i stället för att fylla, klyftorna emellan
samhällslagren.
Här skall nu blott pekas på en enda
punkt, den mörkaste i hela vårt sam-
fundslif, ty den är roten till mer än en
af de kräftskador, som tära samhällskrop-
pen: — Våra hittills försummade tjenarin-
nor.
Hvarje tänkande kvinna hör och ser
med sorg det ständigt växande missnöjet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
