Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Et egteskab.
der og glaner for? Jeg skal lere Dig, Din
trodsige kanalje!» Han tog fat i hans öreflip
og kneb og sleå i den af al sin kraft.
Magnus löftede begge sine hender med |
et halvkvalt råb, som vilde han gribe om
farens arm. Hver nervei hans ansigt sitrede.
Men Sigurd fortrak ikke en mine. Han pres-
sede leberne sammen og gjorde ikke spor af |
modstand. Viljelöst lod han sit hode skakes |
frem og tilbage under farens arrige tag. Fru |
Holm skjulte sit ansigt i henderne uden at
gi en lyd fra sig.
»Du skylder Din far respekt,
det?» sa så doktor Holm og :slap endelig öre-
flippen.
»Har Du ikke lert, at Du skal hedre
Din far og mor, hva?» Han talte i prieke-
tone. »Står der ikke skrevet, at Du blir
forbandet, hvis Du ikke gjör det, hva? Kan
Du ikke Din börnelzerdom, gut, hva? Vil |
Du ikke med det gode, så får Du prygl, til
Da vil. Forstår Du det, hva?
stir!» Stemmen slog pludselig over i et ko-
mandobröl, der bragte fru Holm og gutterne |
til at hoppe på stolene. »Eno slig uforskam-
methed!»
Sigurd rörte ikke mere ved maden. Kop-
pens indhold blev stående uzenset. Han så
ret frem for sig. Omkring munden lå der et
udtryk af tilbagetrrengt forbitrelse, måske
også af smeerte. Blikket var hårdt, brynene
truokket op i hån. Al farve var vegen fra
hans ansigt. Örelappen var röd som dryp-
pende blod.
Magnus, der sad ligeoverfor ham, havde
möje med at få resten af egget og fransk-
brödet i sig. Det bevede om mundvigerne,
og hans öjne fyldtes stadig med vand. Men
han lod som han ikke meerkede det. Ganske
langsomt löb tårerne over kinderne og dryp- |
pede fra hagen ned på hans tröjeopslag.
Så rejste Holm sig og gik indi verelset
ved siden af.
»Stakkels Sigurd» — sa fru Holm og
vilde stryge ham over håret, men han trak
sig bort med et anströg af uvilje og gik
hen til hjörnesofaen.
»Hvorledes du kan veere, Sigurd! — Du er
da ikke sint på mig, vel?» Hendes stemme löd
bebreidende.
»N—e—j da» — svarte han trievent og lod
sig glide ned i sofaen.
Magnus havde i al hemmelighed törret
sine öjne. »Tak for ma—hm,» han måtte
ved Du |
Jeg skal |
pille trodsen ud af Dig. La bli at sidde og |
| harke for at få målet op. »Tak/ for maden,
| mama» — stemmen var lidt fogtig.
Fru Holm tog ham ind til sig og kys-
| sede ham pa kinden.
Så gik hun ud med blomsterspröjten ef-
» ter vand: til planterne.
| »Det er virkelig stygt af Dig, Sigurd»
| — begyndte Magnus formanende. »Veere slig
| mod mama>.
Sigurd gav en arrig lyd ifra sig, åbnede
bog, som lå på bordet og gav sig til at
|| lese.
| »Ja, er det ikke sandt kanske»? — Mag-
| nus gik tet hen til ham. »Du, Du, Dul»
| — han puffede til ham for hvert ord. »V2ers
’ god svar, om det ikke er sandt»?
| »Kan jeg ikke få fred for Dig, gut!»
’ Sigurd rög op med et hves som af en kat.
| »Hvad er det, Du står og wevler for»? Han
gik rundt om bordet og tog plads i det an-
| det sofahjörne, hvor han atter fordybede sig
| 1 bogen.
»Sinnetag, vigtigper, krudtkjerring» —
| dören gik op og stuepigen kom for at ta
| af bordet. Da hun var vel ude igjen med
det fuldt besatte breet, begyndte Magnus, hvor
I han slap.
»Sinnetag, ilskekop, stergris, fy for en
| skam, fy for en skaml» Han stod og peg-
I te fingre ad ham.
»Höjre eller venstre, gutter?» löd det plud-
| selig bag ved dem. 1 den åbne dör stod de-
| res far og strakte sine tet lukkede brender
I frem imod dem.
I en
» Venstre» — sa Magnus efter at ha be-
| teenkt. sig lidt.
| »Nej, ikke den gang» — Holm åbnede
| hånden og lod ham se, at den var tom. Så
| skjulte han heenderne på ryggen og företog
et par ombytninger af indholdet.
»Om igjen» — sa han så.
| venstre?»
Magnus var kommen i humör igjen. Han
fulgte farens bevsegelser med en spendt og
fornöjet mine.
»Den»! råble bag og slog et klask på den
anden hånd.
Doktor Holm kasted overkroppen bagover
med en grimace, som skulde udtrykke den
höjeste overraskelse. »Se mig til den fulassen,
’ og jeg, som t:enkte jeg skulde narre ham. »
| Magnus slog sig da på kneeerne og lo af
| glade.
| »Ja, gevinsten gir Du vel mig» — spurgte
Holm og gjorde mine til at ville stikke pen-
» Höjre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
