Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 7
»Hvad var det, som gik af Sigurd, hvor: |
ledes kom det?» spurgte fru Holm Magnus, | ham.
idet hun trådte ind i spisestuen.
Så fortalte Magnus om pengene og pryg- |
lene og hvad der videre var forefaldet.
eStakkels Sigurd, fik han nu bank igjen,»
mumlede hun. >»Det er ikke godt at vere
ham heller. Men han er nu også så stae-
dig».
«Men var det vel ikke stygt af Sigurd, |
at ban ikke vilde age kjelkebakke, mama?»
»Aajo, vist var det, men derfor behöver
jo ikke Du også at sidde inde og surmule.»
»Jo, for kjelken er så tung at dra opover
alene, og så desuden er det ingen moro, når
Sigurd ikke er med:»
«Du kan jo hente Casper eller få fat på
portnerens Anton.»
»Ja, Anton! Han er så kjak at ha med» —
råbte Magnus glad, og i et par spring var
han ude af dören.
Fru Holm gik ind i dagligstuen. Gjen-
nem den portierebehrengte dör, der förte til
Holms verelse, så hun sin mand sidde tilba-
gelenet på en stol. Henderne hang löst ned
og munden var halvåben.
» Skal jeg l:ese prekenen tor Dig, Carsten?»
spurgte hun, stående i dören.
Han trak nogle rynker på den ene side
af nesen og rystede svagt på hodet.
>»Kanske det kunde gjöre Dig godt,» ved-
blev hun. »Lad os pröve.»
»Nej» — svarte han uden at forandre
stilling.
»Lad os söge tröst og hjelp der, hvor
den ene er at finde. Aa, hvis Du vilde bede,
Carsten!»
»’Tröst» — gjentog han og rettede sig
op.» For mig er der ingen tröst. - Jeg er et
ulykkeligt menneske, plaget og forfulgt på
alle kanter. Min kone önsker livet af mig»
— ”stemmen var klynkende — »mine venner
snur mig ryggen, mine börn forhåner mig.
Du, den Sigurd» — han for op med pilhast
og stillede sig foran hende, — »det er en
ondskabsfuld gut.» :
>Nej, men ban er bange for Dig, Car-
sten.»
»Bange for mig! Jeg, den snilleste og
kjerligste far, der kan tenkes; Men natur-
ligvis; jeg mishandler ham vel, åjo, jeg ved
det godt, nu skal det hede sig, at jeg mis-
handler ham.»
»Aa nej da, Carsten, men Du misforstår
Han er indesluttet og fåmelt, og så
| tror Du, det er trods.»
| »Tenke sig, mishandler ham, mit eget
I kjöd og blod!» Han knyttede henderne,
holt dem op ved siden af örene og rystede
dem heftigt frem og tilbage. »De sa også,
Jat jeg mishandlede de gale, at jeg sultede
| dem, og det var vel sandt, det også, kan
jeg tenke?» Han begyndte at fare op og
ned ad gulvet.
Hun vendte sig stille fra ham og gik
| tövende, ligesom red for at han skulde merke
| det, hen til bogskabet, hvorfra hun udtog
Birkedals prekenbog.
Han fulgte efter hende, rev bogen ud af
| hendes hånd og slengte den på bordet.
»Hvad skal det sludder til!» sa han vredt,
» Vil Du kanske lese Din samvittighed i sövn ?
Men bild Dig bare ikke ind, att det vil lyk-
kes Dig, ja, for det er Din skyld altsam-
menl»
Hun holdt heenderne for öjnene og vir-
rede sagte med hodet.
»Hvis ikke Du havde bedraget mig — hvad
vil Du negte det?» råbte han med et set. »Du
har veret en forflöjen taske, jo, Du har! Du harl
Du har havt elskere, som Du har stået og kysset
bag dörene, — så vilde jeg aldrig fåt syg-
dommen igjen. Din skyld var det også, at
jeg måtte szelge min forretning. Jeg drev
åger med de gale, sa de, og jeg gjorde det,
jeg gjorde det! Jeg pinte og persede disse
fattige syndere, til de havde betalt mig den
sidste hvid» — han vrengte det hvide af öjnene
ud. »Jeg sugede tusen på tusen ud af deres
elendighed. Og hvorfor? Fordi min kone
aldrig fik nok til sine dragter og fester.
Forbandet vare den dag, Du blev min hustru!
Forbandet vare den syndige kjerlighed, jeg
bar til Dig,» han hevede truende hånden.
»Hvyorfor tog Du mig, når Du ikke elskede
mig? Hvad vilde Du med mig?» Han var faret
ind på hende og stod og rystede hende i
skulderen.
»Jeg elskede Dig, Carsten.
elskede Dig.»
»Du lyver!» skreg han. Han slap hende
pludselig og begyndte at drive på gulvet.
»Du taler afsindigt, Carsten, Du dreber
mig på denne måde.»
»Afsindigt» — snerrede han. »Er det
mig, Du siger er afsindig? Deteren helve-
des lögn, den störste bagvaskelse, der nogen-
Ved gud, jeg
sinde er slynget ud efter en hederlig mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
