Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
Vv
Den forandring i opfatningen af kvin-
den og kvindens kold, som er foregaaet
de senere aar, er ligefrem merkverdig.
Indrömmelserne har veret saa mange, at
mennesker, som blot resonnerer over uret-
ten og ikke har nerver at föle den med,
mener, at nu kan oppositionen slaa sig til-
taals.
Norsk kvindesagsforening, som blev
stiftet i november 1884, tör man vel sige
bar hjulpet endel til at drive nogle af |
e gamle spögelser paa flugt. Den har
idintil kun virket gjennem at lade af-
holde foredrag og udgive brochurer. Dens
bestyrelse har endnu ikke tiltroet den
ikonomisk evne nok tili lighed med »Gö-
teborgs kvinnoförening» at virke gjennem
umanitere foranstaltninger og udgivelse
af noget blad.
nedlemsantallet vil blive stadig ögende,
aa man kan blive heldigere ökonomisk |
tillet.
En beskyldning, som i den förste tid
yppig rettedes mod foreningen, og som
efter sigende skal have afholdt flere fra
t tegne sig som medlemmer; den, at for-
ningen skulde virke i et bestemt politisk
artis tjeneste, er i den senere tid forstum-
ret. Dette har alltid veret en höist uret-
erdig beskyldning, hvad jeg har anled-
ing til at bevidne, da jeg er en af for-
ningens stiftere og senere har vieret med
om bestyrelsesmedlem. Om de kvinder
2 mand, der allerförst traadte sammen
r at forberede föreningens stiftelse vid-
tes der, at de havde sympathi for ven-
tres sag, dette var formodentlig nok til
t tiltro dem skumle, politiske planer.
Ipforåring til at vere med paa den offi-
ielle indbydelse skede til dem, som efter
vad man kjendte til, nerede interesse for
;vindesagen, og den ’skede fuldt saa ind-
rengende til dem, der var höirepolitiken,
iom til dem, der var venstrepolitiken hen-
rivne. Naar enkelte alligevel, fordi naynene
aa de oprindelige stiftere var dem til
orargelse, ikke vilde gaa med, saa synes
g partifanatismen faar skrives paa dis-
s og ikke paa vor konto.
Forövrigt kunde jeg nok have lyst til
it tage dette itide og utide repeterede: |
vindesagen er ingen partisag» lidt frem
| nermere undersögelse. Disse ord er
emlig förste gaug de nseynes saa sande,
om det er muligt for ord at vere, men
En overordentlig stor misforstaaelsel |
Man faar haabe paa, at |
| det gaar med dem, som med andre ord,
der uafladelig befingres og kommer i eet-
| sende: omgivelser og urigtige forbindelser,
at de taber sit preg. Hvor mange af disse
udslidte udtryk har vi ikke yrende iblandt
os, som fra at vere saude, tilsidst kun
| bliver skikkede til at skjule sandheden.
Og efterhvert, som de saaledes bliver gjort
karakterlöse, optages de med velbehag at
| flere og flere mennesker, af smaalige, dor-
ske og skadefro mennesker. »Kvindesagen
| er ingen partisag» — nei, ganske vist, hvis
’ man med parti mener parti, er den ingen
partisag. Men hvis man vilde udtale ty-
delig, hvad der ofte er den formummede
eller halvt ubevidste mening med ordene:
»kvindesagen har intet med frihed og de:
mokrati at gjöre», da vilde jeg erkliere
dette for en uholdbar og absurd paastand.
At vor sag her hjemme möder saa langt
mere sympathi blandt venstres end bländt
| höires tilhengere, har jeg for. min del
ikke vanskeligt for at forstaa, efter min
opfatning var nemlig vor politiske kamp
| noget langt mere end en partikamp, den
| var for mange en kamp mellem to for-
skjellige livsanskuelser. Hermed skal dog
ikke viere sagt, at der hersker nogen »bru-
tal enighed» inden venstre. Nei, ikke saa
| snart var seieren vunden, förend diffe-
| rentierungen atter begyndte, og enkelte
| grupper er nu allerede kommet saa langt
| fra hinanden, at nogen bro vanskelig kan
| före over fra den ene til den anden. Der
| findes ogsaa endel, der regner sig til höi-
| repartiet, fordi de ikke vil anerkjende mi-
nisteriet Sverdrup, men som hylder libe-
| rale og humane anskuelser, disse slutter
sig til vor sag, men de er ikke mange.
Heldigvis er det ikke blot kvindesags-
| foreningen, der arbeider for kvindernes
| sag, der er mange andre foreninger, der
| direkte og indirekte hjelper den frem.
| Serlig har arbeidersamfundene optaget
| spörgsmaal til dröftelse, hvis afgjörelse
es ind i mange kvinders skjaebne.
| Saaledes: »om prostitutionsuvsesenet», »om
faderens pligt til at sörge for sine uegte
| börn og om disse börns arveret.» Efter
| möderne er der i regelen blivet besluttet
| att indgaa til myndighederne med for-
| slag til reformer. I den nermeste frem-
I tid vil man i Kristiania arbeidersamfund
| optage til behandling: om HELesepiger
stilling og lönningsvilkaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
