Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Huru kan sjukvården på vår landsbygd förbättras? — Dimma. — Et egteskab.
inser, att intet kall borde stå i högre |
anseende hos oss, än det, som sätter oss
i stånd att bistå hvarandra i det vigti-
gaste, fruktansvärdaste ögonblicket i värt |
lif».
Lina fullbordade, hvad hon föresatt
sig, trots brodrens många beskärmelser».
Bildade läsarinna, du som önskar att
deltaga i det pågående stora förädlings-
arbetet i vår kultur, men icke fått någon
bestämd kallelse — må du med det an-
förda som exempel hörsamma de manande
ord, hvilka en gång utgingo från korade
läppar: »Gack du och gör sammaledes!»
Folke.
—
Dimma.
Dimman sveper gråhvit silfverslöja
SS Kring den nakna häll,
Syns sig luftigt upp ur kärret höja
Mången stilla kväll.
Inga blommor på den klippan drömma,
Om än marken skiftar sommargrant.
Kärrets dimma är det enda ömma,
Som sig höljer mjukt kring skroflig brant.
Dold i klippans trånga, mörka remna,
Liten telning står.
Upp i dagen tyckes han sig ämna,
Skjuter på hvar vår.
Ej af sol hans barndom får en strimma,
Men när eken vuxit stor och hög,
Kanske han välsignar kärrets dimma,
Som sig mjukt kring hårda hällen smög.
Anna Å.
Et egteskab.
Fortzelling af Amalie Skram.
(Forts. från föreg. n:r och slut.)
Han har sine tjenere allevegre, og de
bagbinder mennesker og dyr og kaster dem
ned i den veldige pöl, som er större end
både jorden og himlen tilsammen. Men over både
gud og djevelen regjerer jeg, for j jeg har et hode,
som går foran mig og siger mig alle ting.
Hm,» — vedblev han og lo, en indvendig, kluk-
| kende latter —> der går jeg ganske stille hen
| ad gaden, og så med et ser jeg et hode med
sort, glat, tetklippet hår, et hode! Skal man
| ha hört magen, et baghode med store örevip-
I per og hverken hals eller krop, og når jeg
vil komme om på den anden side for at se
det i ansigtet og begynder at löbe, så löber
| det også, piler afsted som det er galt, og
når jeg går langsomt eller står stille, så gjör
det ligeså.» Han syntes at falde i tanker,
men kort efter knejste han med nakken og
| rettede sig: »Kjender I mig ikke? Ved I
ikke, hvem I har for eder? Jeg er overgud,
overgud!» Han nikkede og gjentog ordet
flere gange med synligt velbehag. Pludse-
lig slog han ud med hånden. »Dette for-
dömte, slikkede hodebår! Vek med Dig,
| Din satans maske!» Stemmen blev til et
skrig.
I samme öjeblik blev han grebet bagfra
| og revet over ende af en mengde håndfaste
| never. Doktor Thomsen var vendt tilbage
| med nogle opsynsmeend fra rigshospitalet, som
| stille og ubemerkt var kommen ind gjennem
det tilstödende verelse og havde lusket sig
bag på ham.
| Der blev nogle minutters voldsom kamp,
inden de fik ham bundet. Så tog de ham
| imellem sig og bar ham nedi vognen. Dok-
| tor Thomsen fulgte med. Lyden af bans for-
| bandelser og skrig, blandet med slaebende og
uregelmessige skridt af tunge, trampende stöv-
ler, nåede fra trapperne ind i stuerne. Efter-
hånden tabte larmen sig, men först da vog-
| nen kjörte bort, blev det ganske stille.
Han blev fört lige til Gaustad og måtte
straks i celle. Efter et par måneders forlöb
| blev han imidlertid roligere og kom over på
Jen anden afdeling. Men en af de förste
dage efter forandringen benyttede han lejlig-
heden, da han et öjeblik var ladt alene af
| vegteren, til at henge sig i sit sorte silke-
| halstörklade. —
— Da doktor Thomsen bragte fru Holm
| efterretningen om hans endeligt, udstödte hun
| et jamrende råb og sank bagover i stolen,
| som ramt af slag. "Til alt hvad han sa om,
at hun måtte vere glad over at hendes mands
| lidelser nu havde endt, svarte hun ikke et
I ord. Da han videre blev ved at tale til hende,
rystede hun svagt på hodet og betydede ham
| ved et tegn, at hun önskede at vwere alene.
| Med et suk forlod han hende og gik hen til
| svigerinden, fru Grönn, hvem han bad se til
| hende.
|
|
I
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
