Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Et egteskab.
veret gnds benädede barn i Kristo, bavde
veret en indbildning? - Nej, nej, nej! Hun
var jo efter sin omvendelse bleven et nyt
menneske. Det sterkeste bevis var, at hun
havde fåt renhed i sin vilje. Hvor ofte havde hun
ikke i begyndelsen fölt undren, ja, henrykkel-
se over, at hun ikke mere havde gran af dra-
gelse mod det syndige uvsesen, der för havde
havt en så megtig tillokkelse for hende. Det
var viljen, der var bleven gjenfödt. >» Hvar
ledes’ skulde jeg gjöre den store ondskab: at
synde mod gud?» Den inderlige sjelshen-
givelse, som disse ord beerer vidne om, havde
veret den drivende kraft i hendes indre, som
havde löftet hende op fra fornedrelsen og bå-
ret hende fremover, stedse fremover. Hun
havde ikke taget fejl. Hun havde veret i
samfund med gud; Hun havde fölt så tydeligt,
hvorledes. han boede og levede i hendes hjerte,
hvorledes hun daglig vokste i troen og nå-
den. Og alligevel havde han forladt hende:
Hvorfor! Hvorfor, hvorfor? Hun gik hurti-
gere og hurtigere, nesten löbende, og hver-
gang hun: skulde. vende, drejede hun sig på
helen, så hun kom svirrende rundt.
Om morgenen fandt pigen hende liggende
sammensunken på gulvteppet med hodet op
imod puffen, ved fodstykket af sengene. Hun
var föjelig og viljelös og lod sig uden mod-
stand bringe til sengs, hvor bun blev lig-
gende mange uger.
Da hun kom op igjen efter sygdommen,
sank hun hen i et slövt tungsind. Hele dage
igjennem kunde hun sidde på en stol, ret op
og ned, og rokke sagte med hodet og se ned
i gulvet, eller hun drog sig, langsomt gående,
frem og tilbage med-en klynkende klagelyd.
Når gutterne kom ind til hende, så hun på
dem med et udtrykslöst blik og klappede dem,
hvor det kunde falde sig, med en famlende
bevegelse. : Vid måltiderne var hun som of-
test taus, og når Sigurd og Magnus kom med
et spörsmål eller fortalte noget, svarte hun
med en tret stemme eller hörte på dem med
et stillestående smil, —
— BSognepresten i menigheden kom underti-
den og besögte hende, En dag sad han og ud-
lagde om korsets velsignelse og bönnens magt.
Han formanede hende til tålmodighed og talte
indtrengende om, at den gud elskede höjest, tug-
tede ham hårdest. Det gjaldt blot om at
ydmyge sig under guds hånd og blive var-
agtig i håbet og tron. Da hun, som seed-
vanlig, intet svarede, og han meget önskede
H
at få et indblik i hendeés sjelstilstand, spurg-
te han hende ligefrem, om hun var fittig til
| at bede.
|
II
»Nej» — svarte hun hen i luften med lige-
gyldig stemme — »jeg beder aldrig.»
»Beder aldrig?» — gjentog hanoverasket. —
»Jeg troede dog, De var en sand kristen.»
»Det var jeg også» -— hendes mine var
åndsfraverende — »men se, om der var nogen
hjelp i detl» De sidste ord mumlede hun
som for sig selv.
Der påkom presten en uhyggelig fornem-
melse. Denne slöve selvopgivelse og levende
döde ro tydede ikke på noget godt. Efter
nogle öjeblikkes overvejelse begyndte han at
| trenge ind på hende med spörsmål. Hun svarede
| udslag af hans kjerlighed.
modstrebende og i så få ord som muligt.
Da han var ferdig med sin eksami-”
nation udbröd han: »gud hjelpe mig, frue, for
Deres arme, forvildede själ! Hvor kan De
tenke det går an at sette himlens og jor-
dens herre et mål og en gråense? Hans veje
er ikke vore veje. Hvad ved vi, usle kryb,
om hvad der tjener til vor evige fred? De
må vere forvisset om, at det gud gör, er vel
gjort. Hvis Deres mand er gåt fortabt, så
har det veret så beskikket i guds vise råd
fra evighed af. Også dette at sjeele fortabes
sker til guds forherligelse og hans riges ud-
bredelse. Se til Judas Ischariot, han, som
blev det store fortabelsens barn, for at guds
herlige rådslagning till menneskenes frelse
skulde fuldbyrdes. Gud har set; at detvar
gavnligt for Deres sjel, at Deres bön ikke
blev opfyldt. Alt, hvad der möder os, er et
Tenk på den:
gang hans egen enbårne sön bad i Gethse-
måne Have: »Herre, tag denne kalk fra migl>
Blev han kanske bönhört? : I döden sendte
han ham. I den grufuldeste, mest fornedrende
död. Og så vil De klage? Da Jesus hang
på korset, råbte han: >»Min- gud, min gud,
hvi haver Du forladt mig!» Også den kval:
folde kalk at föle sig forladt af gud, også
den kalk måtte han, veérdens herre, tömme
til sidste dråbe. Og tviler De: vel på, at
gud elskede ham? Ham, hans egen elskelige
sön? Ak nej, frue, böj De kne for god og
råb om nåde for Deres frafald og formastel-
sel Men skynd Dem, for det er forsilde, at
ikke det skal hede: Du kjendte ikke Din
besögelses tid.»
Disse prestens ord gjorde for et öjeblik
indtryk på hende. : Da han var borte, forsögte
hun, for förste gang i lang tid, atter:at bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
