Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
11
representeret en sörgelig magteslös majoritet,
dobbelt magteslös ved at hendes störste mu-
ligheder i mange tilfelde har taget form af
det modsatte, f. ex. hendes evne tilat elske,
der ved misbrug hos en stor del kvinder har
udvikiet sig nedover til en yderlighed af fjot-
tet godmodighed, der kan gjenfindes omtrent
i samme form hos enkelte dyr.
» Nu er dog den slags tilstande forbi», afbry-
der man mig indigneret, »nu, foran den ny
tidl» Så sagte, mine damer! Der er vistnok
også i Norge dem, der gjör rabalder, så folk
bliver ganske forskrekkede og tager födderne
til sig — der suser i luften nogle udtryk
om syvmilsstövler — de tamme kvinder korser
sig — men så går alting videre sin slide-
lige gang.
Det er et faktum, at man fremdeles har
vesentlig den samme luft, det ser omtrent
ligedan ut inde i bevidsthederne — og det
er der, at grundskaden er. Man lever tet
og kvalmt med de gamle forestillinger som
i et middelaldersk fruerbur. Det hjelper ikke
meget, at der stödes et par vinduer op, når
det, det gjelder om, er at komme ud i det fri.
Der kommer sommetider breve hjem til
Norge fra Amerika; de virker som friske
vindpust, og kvinderne herhjemme får en
anelse om, at livet her og livet der er for-
skjellig som det store, salte haf er det fra et
lummert mosekjaern med luften fuld af vand-
fluer og myg. Fraset dem, der rejser af öko-
nomiske grunde, eller, hvad jeg kjender flere
eksempler på, for sine små dötres skyld, har
også en del af vore andre kvinder reddet sig
derover: store, vanskjöttede begavelser, ja-
gede trette, sårede til döden, drevne fra po-
sition til position ud i den yderste latterlig-
hed. Videre er der friske krefter, der i mis- |
tillid til, at de vil kunne lade sig alting byde,
også er vandret ud, vistnok for at före en
rodlös eksistens i et tremmed land, men dog
blive gjenindsat i sin verdighed som mehne-
sker. Og det er netop noget af det, der magt
stjeler os herhjemme, at kvinden så tidt har
glemt, at hun er menneske, og hvad det vil |
sige; i Amerika lerer hun det igjen og sen-
oder i brevene bud fra den ny tid indover
landet.
Fra kvindernes almindelige stilling er det
let at slutte sig til forfatterindernes. Norge
er et land, der har gjort de gerligste forsög
på at ödelxgge, bvad det har havt af bega-
velser. Og det er meget naturligt, at man |
tydeligst sporer disse bestraebelsers virknin-
I ger i den smule kvindelige produktion vi
ejer. Der er blöde naturer, for hvem »den
bitre styrkedrik» ingen helsebod er, og som
» der kan tages så hårdhendt om, at de mi-
| ster sine fineste betingelser.
I Norge er blandt meendene hovedstem-
ningen mod en forfatterinde fiendtlig, simpelt
hen fordi hun er forfatterinde. »Nu har C.C.
skjeldt ud sålenge — skal der ou begynde
flere. Har vi ikke nok med vort eget rod?
Kommer nu også kvinderne tills — —
Efter mit bekjendtskab til forholdene vilde
man ikke gjöre sig synderlig samvittighed af
at lade en forfatterinde sulte ihjel eller på
anden måde omkomme ynkeligen. De skrift-
kloge vilde retferdiggjöre det ved bibelste-
| der, de anderledes tenkende ved en eller an-
| den sindrig anvendelse af verdensfornuften
| eller den darwinistiske selectionstheori.
I Hvad skulde hun også på den galej! Hun
’ kunde gåt till almueskolen eller ellers tilhånde
| i et hus. Bare ikke i den literere, norske
| husholdning — der bruger man helst mand-
| folk. Og det er for en forfatterinde ikke alene
| utilrådeligt,- men ligefrem farligt at vove sig
ind -på disse literere domeener, der står un-
| der streng opsigt af en hovedstadskritikus.
| Man kan for den uskyldigste begåelse vente
’ at blive overgjöet, som en fredelig’ vandrer i
’ nerheden af fremmed territorium kan blive
| det af en eller anden Phylax.
| Oz så alligevel kan de ikke vandre ud,
disse stakkels forfatterinder — fastere, inder-
ligere: kanske end de andre kvinder er de
| bundet til dette land, som aldrig har havt
| andet end smuler til dem. De elsker det al-
| ligevel — for der er sol og duft og ljom over
| fjeldet, og sommeren, susende nede i dalene.
II Men at det ikke er med håb, man: hver
I en dag tager fat, vil De forstå af dette brev.
| Men i en modlös stund styrker det at se
| ben til dem, der er gået i forvejen; og man
| tenker som så: ligger der end flere sten på
| vor vej, så skal vi dog frem!
I Men det svenske folk, dets dygtige ak-
tive kvinde sender jeg min hyldest og min
» hilsen.
Om nu nogen af de gode fruer eller nor-
ske mand skulde lese dette og föle mishag,
håber jeg alligeyvel, det ved nermere eftertanke
| må vorde mig tilgivet, at jeg har regnet med
| andre störrelser end dem jeg lerte herhjemme
| på bjerget. Deres erbödige
Thrönder.
— —e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
