Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 3
paa udstrakt Arbejdsdeling baserede Stor-
industri.
til at skabe Fremtidens Lykke.
Men vi bekemper det kapitalistiske
Industridrift-System, og vi opröres over |
den Maade, hvorpaa de geniale Opfin-
delser, der burde komme alle til Gode,
anvendes — til Berigelse af nogle faa
paa Bekostning af Medmenneskers Ud-
bytning.
Og vi ser kun en Metode at löse det
sociale Problem paa: Statens Overtagelse af
Produktionen. Naar Staten overtog Drif
ten af al Industri og Agerbrug — lige
som den i mange Lande har overtaget |
Jzernbane-, Post og Telegrafvesnet —
vilde der komme PlanmessighediProduk- |
tionen; den töjleslöse Frikonkurrence vil-
de aflöses af det rette statistiske Forhold |
mellem Produktion og Forbrug; enhver
Arbejder vilde direkte faa det fulde Ud-
bytte af sit Arbejde, og Mellemmend
og Udbyttere altsaa umuliggöres. Ved Ma-
skinismens. videre Udvikling vil det socialt
nödvendige Arbejde sandsynligvis reduce-
res” til et Minimum, og der vil saaledes
tilstedesIndividerneen langt videre Adgang
til den fri Udvikling af deres Personlig-
hed, end Tilféeldet er under de nuvreren-
de Forhold. Den socialistiske Stat vil na-
turlig gaa i veesenlig fysiokratisk (ager-
dyrkende) Retning, da man ikke med
Rimlighed kan antage, at Menneskene
uden Nödvendighed vil foretrekke det
kvalme Storstadsliv for det sunde Land-
liv:
Ejendomsretten til alle Produktinsmid-
ler maa da bjemtalde til Staten, för den
socialistiske Ordning kan konstitueres.
Men er denne Overgang saa revolutioner?
Ingenlunde — thi Produktionsmidler-
ne koncentrerer sig paa ferre og förre
Hemnder. Det moderne Samfund spalter
sig, som enhver kan iagttage, Dag for
Dagitomereog mere skarptadskilte Klasser:
en stedse mindre Minoritet med Monopol
paa alle materielle og aandelige Goder —
og en i samme Forhold tiltagende Majo-
ritet af Besiddelseslöse. Samfundet er altsaa
midt i Revolutionen, og den endelige Over-
gang vil for saa vidt kun vere en Form-
forandring.
Naar de ophobede Samfundskrefter
bliver for sterke til at kunne rummes
Vi raser ikke mod Maskinismen, |
hvoraf vi venter os et meegtigt Middel |
| inden for den bestaaende Lovordning, saa
sprenger de denne Ordning. Saaledes
sprengte Bourgeoisiet ved Revolutionen
1789 de ved den formelle Forfatning af-
stukne Greéenser. Men den egenlige Re-
volution var foregaaet forinden gennem
en lang Samfundsudvikling. Saaledes fo-
| regaar efter historisk Reekkefölge Proleta-
| riatets Revolution under den kapitalistiske
| Stat — indtil Samfundets virkelige For-
| fatning har udviklet sig saa vidt, at den
| ikke mere svarer til den skreyne For-
| fatning: saa söger den fuldendte Revolu-
tion sit Udtryk i en ny Statsform.
| Maatte blot ingen letsindige og utaal-
| modige Fusentaster foregribe den histo-
I riske Udvikling ved at ville »lave Revo-
| lution» paa deres Vis, mens Folkets Fler-
| tal er umodent!
Den videnskabelige Socialisme söger
netop sit megtigste Rygstöd i den histo-
riske Udvikling. De middelalderlige For-
| sög paa at gennemföre en Art Socialisme
’ maatte strande, fordi Datidens Samfunds-
| tilstand, hele Produktionsmetoden -— »den
lille Industri» — ganske simpelt ikke var
| tilstrekkelig udviklet til at modtage dem,
| Kapitalen maatte först frigöres — som
det skete ved den franske Revolution —
(og hele den dermed fölgende Udvikling
| först finde Sted — saa dyreköbt den end
| har veret! — inden Samfundet kunde
I blive modtageligt for Socialismen.
| Den moderne Naturvidenskab og Filo-
sofi er en ikke mindre beerekraftig Grund-
| sten for vore Principer. Darwimwismen
’ har bibragt os et fra det teologiske vse-
| senlig forskellig Syn paa Menneskene; vi
| tror ikke rigtig mere paa Herskere »af
| Guds Naade», vi er blevne os bevidst at
| staa under de for hele Naturen geldende
| Love, og i Fölelsenaf vor felles Oprindelse-
| streeber vi at erstatte Nationalhadet og
Klassehadet med Broderskabsfölelsen.
| Socialt er Darwinismens Konsekvens
| den, at de materielle Eksistensbetingelser,
| altsaa de sociale og ökonomiske Magt-
| forhold er afgörende for Udviklingen af
| de enkelte Menneskers Egenskaber, og at
fölgelig Forbedringen af Eksistensbetin-
| gelserne ogsaa vil forbedre Menneskene.
I I Overensstemmelse hermed er det, at
| Stuart Mill i sin socialistiske Trosbeken-
| delse udtaler: »Naar Interesse for det al-
I mene Vel nu som oftest er en saa svag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
