- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
17:5

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

E£ramåt.

är
2

alismen. Den gamle Lavsordning bestod
endnu; Indförelsen af Frikonkurreneen, hvis
farlige Fölger Drejer forgeves paaviste,
maatie til for at berede den ökonomiske
Revolution Vej. Den socialpsykologiske
Forklaring af Uimodtageligheden for det
ny maa desuden söges i Tilfredsheden
med at have opnaet en fri Forfatning
— et Surrogat for Friheden! — og i det
efter den nys endte Krig opstaaede Na-
tionalhad mod Tyskland, som stod det in-
ternationale Princip i Vejen.

Da Drejer var död, löb den svage Be-
vegelse derfor helt udi Sandet. Saa kom
imidlertid Neeringsloven (57), hvorved den
fri Konkurrence blev det herskende öko-
nomiske Princip: Kapitalen begyndte at
koncentrere sig mere og mere, Proletaria-
tet tiltog i en for de herskende Klasser
foruroligende Grad, Efter den anden,

uheldige Krig med Tyskland greb Bour-

geoisiet. Lejligheden, meéns Sindene var
slappe . og modlöse, til at iverksette
Grundlovsforandringen (66), hvorved Valg-

retten indskrenkedes og der demmedes |

op for de ubemidledes Indflydelse paa
Loygivningen,

Nu begyndte Misfornöjelsen at ulme
i Samfundets brede Lag, og da Pariser-
kommunen kastede sit blodige Brandskser
ud over Evropa, feengede Gnisterne ogsaa
i vort tröskede Udhus. Medens Georg Bran-
des holdt sine epokegörende Foredrag
paa Köbenhavns Universitet, forkyndende
Aandsfrihedens Ret mod den romantiske
Reaktion — sköd for neden den sociali-
ske: Arbejderbevegelse sit förste kraftige
Skud i Oprettelsen af en dansk Afdeling af
» Internationale» med sit verdenserobrende
Feltraab: Proletarer i alle Eande, forener
Eder!

Treklöveret Louis Pio, Harald Briz og
Paul Geleff var Bevsegelsens fornemste
Ledere, Pio gav med sine Flyveskrifter,
»Socialistiske Blade af en Arbejder», det
förste Stöd; han blev paa den konstitue-

rende Generalforsamling Stormester for |

Internationale; Brix optraadte som Re-
daktör af Ugebladet »Socialisten»; Geleft
foretog en Agitationsrejse i Provinserne
og oprettede Underafdelinger af Fore-
ningen i alle större Byer.

Der var Liv og Flugt i den fjerde
Stands Rejsning og Sammenslutning. Den
vaagnende Bevidsthed om Menneskeret

| gav sig Udslagi betydelige Strejker, hvori
| Magthaverne blandede sig ind med deres
| Politi til Gunst for Kapitalisterne. 1 det
| hele taget blev der naturligtvis lagt Be-
| vegelsen alle mulige Hindringer i Vejen
fra Avtoriteternes Side.
| . fImidlertid kunde Partiorganet — »S0-
| cialisten» — gaa over fra Ugeblad til
Dagblad med Louis Pio som Redaktör,
| (April 72). I Programmet i det förste
’ Nuvimer erkleredes Striden om Rege-
ringsformerne for at vere en rent inbyr-
des Strid mellem Overklasserne om den
bedste Maade at holde det store arbej-
’ dende Folk nede paa. Den egenlige so-
ciale Kamp stod mellem Manden med
| Rettigheder uden Pligter og Manden med
’ Pligter uden Rettigheder. Bladet fordrede
lige Adgang til Erhverv og Lighed for
| Loven; det fordrede udslidte Arbejdere
| forsörgede af Staten i Stedet for at kastes
paa Fattiggaarden. Kirken burde adskil-
les fra Staten, og Religionen erkleres for
| en Privatsag. Programmet var delt i et
endeligt: Organisationen af den socialisti-
ske Stat — og et forelöbigt, som indbe-
| fattede de under den bestaaende Ordning
opnaaelige Reformer. Krig betegnedes
| som Galskab, Nationalhad som Dumhed.
Der indbödes til et stort Möde paa
Köbenhavns Felled den 5. Maj. Det blev
imidlertid forbudt, og Natten för arreste-
redes Pio, Brix og Geleff under Paaskud
af at have truet den offenhge Sikkerhed.
Mödet blev desuagtet afholdt, i hvilken
’Auledning det kom til mindre Sammen-
stöd mellem Arbejderne og den talrig ud-
kommanderede Politistyrke og Soldateske.
Ved den kort efter paafölgende Grund-
| lovsfest i Dyrehaven — hvor Socialdemo-
| kraterne senere har samlet sig hvert Aar
paa denne Dag — blev Partiets röde Fane
ligeledes forbudt. Inskriptionen: Frihed
— Lighed — Broderskab — skar de lys:
redde for sterkt i Ojnene.
| Hvor besindig man dog trods alt holdt
paa at gaa frem, beviser bl. a, Opstil-
lingen af Kandidater til Folketinget ved
de samme Aar stedfindende Valg. Der
lagdes netop strerk Vegt paa, at den hi-
storiske Udvikling ikke kender til Spring,
og Benyttelsen af den politiske Valgret
indskeerpedes Arbejderne. Den berömte
Parole: med Loven eller uden den! för-
staas reltelig, ikke som Opfordring til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free