Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. t
de Egteskaber, hvor den ene Part har
solgt sig. Mon ikke Sikringen af den
ökonomiske Uafhengighed ved sit Arbejde
skulle genindseette den naturliga Tilböje-
lighed som ene bestemmende i Forholdet
mellem Mand og Kvinde? Mon ikke den
skulde kunne slukke Sorgerne bedre end
Brendevinen ? Vi gaar saa vidt i Taabe-
lighed som til at antage, at det fuld-
komne Folkeherredömme vil intet vide
at sige om dé barbariske Krige, som er
Monarkers og Diplomaters egennyttige
Verk. I Menneskelighedfölelsens friske
Grönsveer vil Nationalhadets og Broder-
mordets giftige Svampe ikke mere finde
Neering. —
Vi fölger Traaden i Udviklingen: Vin-
tren 1876—77 truede med gennemgriben-
de Arbejdslöshed. I den Anledning sam:
menkaldte Partiet et offentligt Möde paa
Felleden, som talte 50,000 Deltagere,
og paa hvilket man vedtog en Protest
mod Regeringens Rustningsplaner, idet
man fordrede Landets Penge anvendte
til Iverksettelsen af produktive offenlige |
En saa talvig Folkemzengde |
Arbejder.
havde Partiet ikke för stillet paa Be-
nene.
Da undergik Bevegelsen imidlertid |
en forbigaaende Sveckkelse, idet Pio og
Geleff i Marts 77 uform det og under
aldrig helt opklarede Omstendigheder
rejste til Amerika, rimeligvis underköbte
af Politiet. Denne Begivenhed vaktena-
turligvis almindelig Skuffelse og voldte
Frafald hos dem, der personificerede Tdé-
erne i Förerne; men den havde sine
gavnlige Fölger, idet Arbejderne lzerte i
höjere Grad end för at tage deres Sager
i egen Haand og indföre et bredt, demo-
kratisk kontrolleret Partistyre istedetfor
noget som helst Diktatur. Paa denne
Basis har Socialdemokratiet da ogsaa se-
nere vokset sig sterkere end nogensinde
för.
1878 dannedes i Stedet for Central-
bestyrelsen Socialdemokratisk Forbund til
Varetagelsen af Partiets politiske Ledelse.
Af denne Forening og af samtlige Fagfor- |
eninger — der selvfölgelig treller Hoved-
massen af Köbenhavns Arbejdere — veel-
ges ved almindelig Stemmeflerhed et Antal
Representanter — Kontrahenter — til At-
görelse af alle Partiets og Bladets Anlig-
gender. En Kontrolkomité har for dette
| sidstes Vedkommende den överste admini-
| strative Myndighed.
| Under disse paa det mest udstrakte
| Selvstyre hvilende Former virker Social-
demokratiet for Tiden i Danmark. Orga-
| nisationen er mönstervierdig og respekt-
| indgydende. Det er den Faktor, Modstan-
I derne er tvungne til först og fremmest
| at regne med i alle ökonomiske Anlig-
| gender.
| Sammenholdet og Solidariteten mellem
| de socialistisk vakte Arbejdere er rörende.
| Det legger sig for Dagen, hver Gang der
ved Strejker og Arbejdslöshed rettes en
Appel til Kammeraterne om Understöt-
telse til den hensynglöse Kapitalismes
| afmegtige Ofre. Ved den store Cigarar-
I bejderstrejke, ved Lock-out’en mod Smede-
’ og Maskinarbejderne og ved Arbejdslöshe-
den i Vinter indsamledes ved Smaabidrag
i Hundred Tusinder at Kroner — saa
inderlig fölte man de nödlidendes Sag
knyttet til sin egen.
Strejker har intet direkte med Socialis-
men at göre. De er kun et Nödverge
fra Arbejdernes Side, naar Kapitalisterne
| under ugunstige Konjunkturer söger at be-
| nytte Lejligbheden til at skrue Lönnen
ned. Strejkernes Formaal er at tvinge
Arbejdsgiverne til at udbetale den under
de nuverende Forhold opnaaelige Lönning
i — men selve Socialismens Formaal er jo
at erstatie det private Lönningssystem
med det offenlige.
Politisk staar Socialdemokratiet for Ti-
| den sammen med Venstre i Kampen for
Hzeeyvdelsen af det folkelige Selystyre. Ved
| de sidste Folketingsvalg satte Köbenhayvn
| sine to förste socialdemokratiske Reprceesen-
| tanter ind i Rigsdagen, to af Partiets
’ Udvikling serlig fortjente Mend, nemlig
| Forretningsförer Hördim og Skredder
| Holm, den sidste med 5385 Stemmer mod
| Regeringspartiets Kandidat Prof. Goos,
der for at splitte Arbejdernes Stemmer
| havde nedveerdiget sig til et saa lumpent
| Middel som at oprette et — maskeret
| Anarkistblad.
| Agitationen blandt de usselt stillede
| Landarbejdere drives med Energi og Held.
| Der spandes et tet Net af Foreninger
hele Landet over; er den förste Begyn-
delse end hist og her noget spred endnu
’— Aarhus nar dog sit eget socialistiske
I Organ, »Demokraten>», for Jylland — saa
||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
