- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
18:10

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Teaterbrev.

grafi og Kjerlighed», så bragte forrige saison
udelukkende enten forlagte och udspillede,
eller yderst kjedsommelige stykker på scenen.
» Elverhöj» og »Deklarationen» vekslede med
»Alferne» og »Efterårssol». Bödes der en
enkelt gang på noget aparte, så var det ting

som Gozzis, efter kongelig dansk teatermoral |

tillempede, hundrede år gamle, ganske uinte-
ressante, »Mirandolinasx>, eller et effektjagende,
over de störste tåbeligheder lavet, for al men-
neskelig egthed blottet, miskmask-stykke som
Ohnets »Fabrikanten>», eller et drama som
»Denise», der gjennem fem uendelige akter
laborerer med et forterpet socialt-moralsk pro-
blem, der ovenikjöbet er blevet behandlet af
dr. Edvard Brandes i hans, »Et Besög» på
en måde, der i energi og talentfuldhed langt
overgår, hvad den franske forfatter har at by-
de på. Men så er det heller ikke bleven op-
fört på det kongelige teaters scene.

Der råder hos styrelsen en mangel på
dristighed til at gi sig ikast med andre op-
gaver end sådanne, om hvilke den ved bornert-
heden og den konventionelle moral intet op-
styr vil gjöre. Den norske og danske mo-
derne, dramatiske literatur lader den således |
ganske rolig bleve liggende. Men då der
skal skaffes nyt, er fölgen, att publikum må
fodres af med udenlandske, mere eller mind:e
ufordöjelige sager. Folk blir i lengden traet
og kjed af disse franske sensationsstykker,
der beveger sig under former, som er dem
fremmed, og fremstiller konflikter, som deres
egne samfundstilstande ikke kan afföde. +De
savner mange måske uden at gjöre sig
det klart — att se sit bjemlige liv på scenen,
se det således, scm det leves og arter sjö;
der hvor de fördes og er kjendt.
kommer det, at deres tal, der går misfornö-
jet og tom hjem fra det kongelige teaters
forestillinger, stadig er i stigende.

Men denne teatrets taktik har endnu en
fölge, og det er den farligste og verste.
Publikums smag ford:erves, og dets evne til
at dömme om og nyde godt skuespil forrin-
ges år for år, Det går som med mennesker,
der i lengere tid har fået slet og utilstrek-
kelig föde. De föler sig ilde tilpas derved,
men får de så pludslig god og kraftig kost,
så kan de ikke tåle det og jamrer verre
end för, Således går det også til, når det
kongelige teater, som for to år siden, ende-
lig engang bekvemmer sig til at opföre et
verk som f. eks. Ibsens » Vildanden», Trods
det endog udmerket dygtige og interessante

Deraf |

spil på sågodtsom alle kender, blev stykket
| hvergang git for dårligt eller i altfald mindre
|| godt hus og måtte snart henlegges. Ved
| sådanne lejligheder står styrelsen altså med
palmer i henderne og siger: Der kan I se,
I I, som råber på moderne komedie, publikum
vil ikke se den.
| I år er saisonen på Det kongelige teater
| bleven åbnet med Öhlenschlcegers »Dina». Fru
I Oda Nielsen — denne »Kjöbenhavnernes evi-
| ge tryllerinde», som en teaterkritiker har
| kaldt hende -— der, efter först at ha veret
knyttet en kort tid til det kongélige teater,
| senere. har tilhört privatteatrenes scener, hvor
hendes blotte navn på plakaten har trukket
folk i skarevis til huset, og som nu er
| vendt tibage til Nationalscenen, spillede titel
| rollen. Hun modtoges da teppet gik op for
| anden akt, hvor hun sidder i sin broder,
| Rudolf Vinhofers stue, kledt i bolländsk hus-
» drägt, med stormende applaus. Men enten
det nu er, at figuren fra forfattarens hånd er
| en altfor löst sammenbaengende skikkelse, la-
vet af formegen idealitet og for lidet menne-
| skeblod, eller at fru Nielsen ikke har vovet,
| at gå rigtig lös på opgaven, vist er det, at
| hendes fremstilling ikke förmåede at gjöre
| Dina interessant, end ikke frisk og betagende
"nok. Hendes spil mindede om spedt fugle-
| kvidder og smale striber af blegt måneskin.
| Og der- skulde dog veret både glöd og löd
| eller i altfald et hedt opbrusende blod i et pi-
| gebarn, der foretager sig hvad man ikke i
’ et öjeblik betenker sig på, og som taler så
| modigt og letsindigt om den gifte Ulfeldts
| forelskelse i hende. Muligt övede også den
|| omstaendighed, at den digtede Dina-figur står
li en så skrigende modsetning til den histo-
| riske, en generende inflydelse. Dinas forhold
ler nemlig i den senere tid blevet så grun-
dig belyst, at nu gud og hver mand ved be:
| sked om denne persons frekhed og forvorpne
| ferd. I det hele taget var forestillingen ikke
| morsom. = Dette, at folk taler på vers og
deklamerer om frihed og adelsmagt og det
elskede fedreland smager ikke mere.
Dagmarteatret indlagde sig i fjor megen
fortjeneste ved at bringe Henrik Ibsens stor-
verk »Peer Gynt> på scenen, båret af et ud-
styr, der var stykket fuldkommen verdigt.
Som måske bekjendt, spillede Henrik Klausen
fra Kristiania hovedrollen. I år har teatret
gjenoptaget stykket og introducerte ved sam-
me lejlighed nok en norsk gjest for det
danske publikum, nemlig fröken Sofie Pa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free