- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
20:2

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

Noagle bemaerkringer.

belsesakt, Guds skjönneste tanke og herligste
gjerning: mennesket, et i to.

»Og Gud sagde: Lader os gjöre et men-
neske i vort billede, efter vor lignelse, og de
skulle regjere» o. s. v. (l:ste Mos. 1, 26.)

»Og Gud skabte mennesket i sit billede;
han skabte det i Guds billede, mand og kvinde
skabte han dem.» (1:ste Mos. 1, 27.)

»Og Gud velsignede dem; gjörer eder jor-

den underdånig og regjerer» o. s. v. (1:ste |

Mos. 1, 28.)

Her sees, at på samme tid som manden
indsattes også kvinden som skabningens be-
hersker; om nogen underordning var der ikke
tale, da de var et.

Men trods den megen klogskab har man
ikke forstået, hvad Herren på denne tiltalende
måde har villet laere os. Istedetfor den gud-

dommelige enhedstanke har man festet sig |

ved den tilstand, der udgik som en fölge af
synden, som den mönstergyldige.

Thi mennesket syndede og blev til to;
og af denne syndefaldets tohed er således
fremgået den enes herredömme, den andens un-
derkuelse, denne Gudstankens menneskelige
forvrengning, som presterne, forbåbentlig
med god samvittighed, så troligen legger som
grund for hvert eneste egteskab.

Det var en institution, der fremstod uden
for paradisets porte; derfor lyder også den
straffedom, mennesket selv bragte over sig,
hel vemodig i Herrens mund.

Rigtignok taler også de herrer prester
om »det dejlige billede af den lykkelige be-
gyndelse» og derefter »faldets forferdelige
fölger» og erkjender, at det indtrådte forhold
er »syndens virkninger», men dog er det
> Guds villie.»

Hvorledes får man det til at henge sam-
men? Syndens virkning er synd; hvorledes
kan den da vere e&kvale Guds villie, der er
renhed ?

Istedetfor gudstanken, skaberordet, er så-
ledes forbandelsen, resultatet at den syndige |
mennesketanke, sat i höjsedet som mönster-
gyldig institution.

Og skulde nogen vove atspörge: Hvorfra |
er denne myndighed givet til at bygge regte-
skaberne på forbandelsen istedetfor på Guds
kjerlige tanke og förste tilsagn som en evin-
delig, huldsalig indbydelse til at nerme sig
idealet, — hvorfor opfordres man til at gjöre
sig det så bekvemt som muligt i fornedrelsens
og syndens fölger? — så henvises der först
og sist på Paulus.

| Tbhi Paulus, der foruden at vere prest
og apostel var et menneske af sin tid, så i
kvinden manvdens tjener, der ikke måtte kny;
— derfor trykkede han hende ned.

Det var efter hans mening heller ikke
Adam, der blev forfört — det var kvinden,
| der blev forfört og faldt — skjönt det vist-

nok trygt kan påståes, at Adam til alle ti-
| der har vist sig at have fuldt så megen smag
for forbuden frugt og nydt ganske anderledes
dröje portioner deraf end nogensinde Eva.
| Men om nogen skulde ville spörge: Fin-
’ des der noger bedre bjemmelsmand? da sva-
| res frejdig; der er den Herre Kristus selv!
’ Han var Gud; han så i kvinden mennesket,
I skabt i hans billede; — derfor rejste han
hende op.

Endnu et ord om Paulicitaterne.

Der findes ingen prest, han vere så
bogstavtro han vil, som tör fordre alle Pauli
krav med hensyn på dette spörgsmål fuldt ud

fyldestgjorte.

Pauli fordringer er i
uoverkommelige. Der lyder således: »Men
hustrun have erefrygt for manden!» Dette

| bud, blot nogenlunde fyldestgjort, vil antagelig
| enhver prest med noget kjendskab til sit
| eget kjön anse for en absolut umulighed.

Der er også andre steder,
| lemfreldig over.

Der siges om kvinden i anledning hendes
overtredelse: »Men hun skal frelses ved bör-
| nefödsel», en anskuelse, hvoraf der måtte

| kunne drases höjst uheldige konsekvenser,
’ og som hvis den skal forklares, med nödven-
I dighed må henföres til den tids barbariske
| tenkeset.
| Nogle af disse for det borgerlige og hus-
| lige liv givne regler har altså for vor tid
vist sig mindre brugbare; det kunde muligens
| vere tilfelde med flere.
I I årtusinder har civilisationens arbejde
| gået ud på at fri fra forbandelsen og opfylde
Herrens befaling at gjöre jorden underdanig.

Presterne har også villet vere med på
| dette, at befri fra forbandelsen, og har anseet
bestrabelserne for at indskrenke dens torne
| og tidsler for noget velbebageligt i Herrens
’(öjne — men, vel at merke, kun for mandens:
[| vedkommende.
| — Medens således forbandelsen for denne

halvdel af slegten under Guds fulde velbe–
hag kan ansees så ugyldig, man er istan
| til at gjöre den, gjelder det for kvinden at
" sidde smukt rolig under dens vinger, ver

enkelte tilfelde

der må fares

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free