Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. : 9
turel er enkelte sider, der er i mere over-
ensstemmelse med Englands end med fast-
landets beboere. I vor fordringsfuldhed lige
over for land, og hvad det begreb:skal rum-
me; tror jeg i det mindste neppe, dannede
nordmeend overtreffes af andre end danne-
de britter. Saa langt bort fra by som mu-
ligt, det er lösenet.
Saa ligger daa hovedgaderne der, tomme
og hede, og den indfödte, som tager sig en
tur igjennem dem, har just ikke synderlig
grund til at föle sig forfrisket paa sindet,
Skulde han nogensinde have svevet i den
illusion, at vor hovedstad var en taalelig smukt
bebygget by, saa gar sandelig ved en saadan
tur de sidste levninger af bypatriotisk stolt
hed" sin vei. Det er saa underligt med det
om vinteren, da er der altid, naar man gaar
gjennem gaderne, et og andet som optager
en. Der kan vere hendt noget, som faar
folk til at slutte sig sammen ismaa grupper,
eller der kan vere en afgjörelse i storthin-
get, man gaar og venter paa, eller der er i
det ’mindste en del venner og bekjendte, man |
kan möde og tale med. TI grunden ser man
ikke riktig skarpt midt i vintersesongen, der
er altid en liden smule »frottement des idées»,
som faar’ det til at blinke for öinene. Men
en slig sommerdag, daa ser man med öimene,
og "ikke er det noget vakkert det man ser.
Hvor tager ikke de bygninger sig ilde ud i
det ”grellelys; "for nogle dumme former og
slemme farver!
Lidt efter lidt, för man ved af det, har
man saa samlet sammen en: fölelse, som
med et enfemistisk udtryk kan kaldes ger-
grelse, en gsergrelse, som ikke bliver indre,
fordi man ikke ved, hvem man skal lade
den gaa ud over: forfdre eller samtidige,
kommunebestyrelse eller arkitekter, forarme-
de byggespekulanter eller sneversindede og
lidet smagsdannede rigmend, Ja, vidste man
bare, hvem man skal lade siu sergrelse for
alvor gaa ud over, fordi de har ladet en ho-
vedstad med en beliggenhed saa vakker, at
det er vanskeligt at finde mage til den, öde-
legge. ved slig uarkitektur og slig prosaisk
uorden, t
Og som man gaar, kommer der mörkere
og tungere tanker, man kan ikke lade vere
at tenke paa alle dem, som aldrig faar for-
lade byen, for vort: »Alle mennesker er nu
ude af. byen», det er kun en af vore mange
dumme, lapsede, aristokratiske talemaader.
|
Nei alle mennesker er ikke ude af byen,
alle de, som arbeider strengest og kjedeligst
hele aaret, og alle de, som bor i de daarlig-
ste kvartaler, de er netop ikke ude af byen.
Og der er ikke gjort meget for, at somme-
ren skal kunne blive til forfriskelse for alle
| disse; der berer de tyngste byrder. Der er
| ep, som gang paa gang har skrevet om, hvor
slemt og skjebnesvangert det er for vor ho-
vedstad, at den ikke giver det store publi-
| kom lettere anledning til lysere og finero
| gleder og mere kultiverende stimulanser end
| dem, de nu er nödt at ty til. Det er Ca-
milla. Collett. Men naar bun har talt bedst
om det, har man kaldt det kvindelige jammer-
| klager, som det ikke var verdt atlrgge no-
| gen vegt paa. Det var derfor med stor til-
fredsstillelse, ja, med skadefryd var det, jeg
| hörte, at Arne Garborg — en forfatter, som
| ingen skal beskylde for ikke at se med man-
| denes öine paa tingene —- i et foredrag i
| den frisindede studenterforening om »politi-
| styre og personlig frihed» kom frem med de
| samme klager. Camilla Collet og Arne Gar-
| borg vilde. vel de fleste heller stille op: som
| modseetninger end som aandsbeslegtede, og
| adskillige: partier af hans foredrag vilde fru
|| Collett neppe fölt sig tiltalt af; Men, da
| han kom ind paa kapitlet om uskjönheden og
| tyngselen, som hviler over vore hovedstads-
| forholde, da var meningen tilsidst den samme
| som ”hendes, og lige indtil stilen og tonen
| saa fik den et beslegtet preg,
| I det jeg er inde paa at tale om det store
| publikums interesse, vil jeg benytte anled-
| ningen. til at skumle over, at udsigterne til
| at faa et nyt theater nu igjen er blevet uende-
| lig lange.. Jeg under vore efterkommere i
| J0:de: led alt muligt godt, men jeg neerer der-
| for ikke saadan uvilje mod mig selv og mine
| samtidige, at jeg önsker vi hele vort liv skal
| vere rödt til at ty ind idet ubyggelige rede
| paa den uhyggelige plads, bankpladsen kal-
| det, naar vi vil have vor trang til dramatisk
| kunst tilfredsstillet. Det nye theaters aktio-
| nerer fik tilbud om en tomt: det nuvserende
| Tivoli, men tilbudet blev ikke antaget. En
| mere bekvemt beliggende plads kan man ikke
I finde, en smuk theaterbygning der vilde og-
"saa i höj grad forskjönnet byens nobleste
| strög, saa vilde man ogsaa ved indkjöbet op-
naa den fordel,; at. man fik ödelagt det meget
| uskjönne og meget mislykkede Tivolietablis-
| sement. Det saa ud, som om baade byens og
| den dramatiske kunsts gode aander tilsmi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
