Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Brev til »Framåt».
lede os — men tomten kostede penge, og
modet manglede.
Alle de; som elsker dette landet og som
gjerne vilde, at dets hovedstad skulde vere
et verdigt centrum, de sörger, hvergang de
aandelige fordringer skyves slig tilside. Ved
sit rent ydre kan maaske byen vanskelig no-
gensinde komme til at virke som skjönheds-
vekker og civilisator udover landet, men der
findes dog en del betingelser for, at den, naar
slyngelaarene först er over, kunde komme til
at udvikle et fyldigt aandeligt liv. I en le-
der i »Dagbladet» for anledningen fremhol-
des det, at vor kunstneriske evne altid har
vist sig at vere större end vor tillid til den-
ne evne: Det er vist sandt. Men skal vi
vedblive med paa denne maade at mangle
tro og mod, saa vil det engang ske, at det
maa komme til at gaa tilbage med os og ikke
frem, om end Kristianias folkemrengde ifölge
statistiken aar for aar stiger aldrig saa mange
procent.
I disse dage er der faldt höieste retsdom
over Kristianiabohémens forfatter: Bogens
konfiskation og 60 dages arrest, en betydelig
formildelse af byrettens dom, der löd paa 90
dages fengsel paa almindelig fangekost.
Da den anklagedes advokat havde atsluttet
sit forsvar, optraedte br Jeger selv som for-
svarer. Hans forsvarstale udkom allerede dagen
efter i trykken. Da jeg leste talen, kom
jeg til at huske paa, at jeg engang havde
hört dr Georg Brandes, ien halvofficiel liden
ordvexel med Hans Jeger, i en spögefuld |
vendning give ham det raad, at han maatte
ikke blot vere from som en due, men og:
saa listig som en slange. Jeg synes detser
ud, som om’ han villet fölge det raad for al-
vor. "Talen er advokatorisk lagt, og adskilligt af
den er beregnet paa dommernes politiske
antipathier. Jeg har för hört hr Jaeger be-
regne sit publikum, men da paa en langt
mere naturlig maade. Her ser det ud, som
om der virkelig er anvendt list. Hr Jeger
regner sig selv som hörende til det nye höire
og gaar sterkt lös paa regjeringspartiet, det
er vel nok, men han bringer som middel det
gamle höires slidte udtryk, og det er ilde.
Talen er forövrig fuld af pathos, den er bedre
bygget og dygtigere end noget af hans tidli-
gere skrifter, ikke desto mindre har den stil-
let forfatteren lavere i enkelte mennneskers
omdömme.
Det har altid, synes jeg, veret vanskeligt
at gaa ind paa, at Hans Jeger er betydelig
| aand. Han gjör nermest indtryk af at
| vere en flad modernist, som paa »tidens
| ström», — den han taler meget om i sin
| forsvarstale — saa godt ban kan, basker i
| kjölvandet efter de franske naturalister. Men
I der har veret noget i hans karakter: dette
| direkte, intense, naive forhold till egen over-
| bevisning, som ikke alene har kunnet interes-
| sere iagttageren, men som har kunnet aftvinge
helt uvillige mennesker en slags respekt.
Men naar en, hvis kraft netop ligger i ensi-
dighed, en barok ensidighed og enfold, begyn-
der at gjöre fegtekunster ud i det sammen-
satte og mangfoldige, saa kommer han til at
tage sig tarvelig ud. Det skal man forövrigt
erkjende, at det maa vere serdeles vanske-
ligt ikke at tabe fodefieste overfor sig selv,
naar man blir slig stillet, som Hans Jeger
er blevet stillet i det forlöbne aar. Paa den
| ene side en liden kreds af unge disciple, som
i ham ser den store profet, og en kreds af
eldre venner, som finder ham at vere den
verdigste gjenstand for beundring. Paa den
anden side vort opirrede bourgeoisi, som er
| saare lidet overlegent i sin betragtning af
fenomener og personer. Det har veret en
smaalig og modbydelig forfölgelse. Alle, li-
| gefra den mest uvidende unge uskyldighed
I til den mest hykleriske gamle libertiner, saa
| bar de veret med at kaste sten: og har man
nevnt br Jegers navn uden samtidig at kor-
| se sig eller isch’e sig eller sige »reverenter
| talt», saa har man udsat sig for at tabe sit
I gode navn og rygte. Jeg vilde undskylde
I den, der er gjenstand for al denne opmerk-
somhed, om han kom til at falde paa de tan-
| ker, at han var noget forbistret interessant
| Incifersk noget, og hvor serdeles forklarligt,
I om han under disse omstendigheder kommer
| til at tabe noget af sin naturlighed. Under
| forholde som vore skal der overhovedet mindre
til for at vinde navnkundighed af hvilken
somhelst art end til at bare den.
| Förend jeg slutter mit brev, maa jeg
i komme med en henvendelse til »Framåt».
| Paa min reise i sommer var jeg en tid i
Sverige, et faktum, som jeg ikke skulde be-
| svere Framåts läsere med, hvis det ikke var,
I at det henger sammen med noget andet, jeg
har paa hjerte og vil frem med. Nn, jeg
| vovede mig over grensen og traf der baade
svenske kvinder og kvinder fra Finland, og
jeg gjorde den samme erfarving der som
ved et tidligere ophold i Danmark: at naar
| »emanciperede damer» fra de forskjellige nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
