- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
21:2

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

Lidt om amerikanske Kvinder.

usvekket Begeistring for sin BSag, var
der kommet en Ro og Sikkerhed over
dem, der virkede velgjörende. De faa
Mend, der fik Anledning at yttre sig,
faldt aldeles igjennem. Det var just den

"Tid, da Guvernör Pierce af Dakota havde’ |

vetoet mod Forslaget om Kvindernes Stem-

meret, uagtet det var gaaet igjennem Da- |

kotas Storting, og det gav Forhandlin-
gerne usedvanligt Liv og Harme. Men
sely om der ikke havde veeret talt et Ord
— alene at se det Galleri af udarbeidede
Kvindeansigter, de fleste med Haar, der
var graanede i Kampen mod Fordom og
aarelang Miskjendelse, var vel Umagen
veerdt. Der var da först og fremst Mrs
Lucy Stone Blackwell, Mödets President
og Udgiver af »Woman’s Journal». Naar |
man kjender til alt, hvad hun har gaaet
igjennem af Uforskammethed og Raahed
og Miskjendelse, naar man kjender til
hendes uforfeerede Arbeide i Reekker af
Aar uden at synes at komme af Pletten,
matte man tro, at hun havde et blegt,
haardt, magert Ansigt, preget af uslide-
lig Viljekraft. Og hvad finder man? En
rödmusset, sundt udseende, vakker Dame
med et rigtig moderligt Preg, en forla-
den Figur med et Ansigt og Vseesen, saa

jeg synes alle unge Piger, der beerer paa |

hemmelige Skuffelser, maatte faa Lyst til
at kaste sig til hendes Bryst og gréede ud
og betro hende alle deres Sorger og bede
om Raad. Og dog, naar denne lille run-
de Skikkelse ruller frem, altid omhygge-
ligt kledt, med sit yndige, tillidsvekken-
de Smil, saa blir der tyst. Hendes Fo-
redrag er roligt — ikke Spor af ’Tale-
floskler — men klart og overbevisende.
Hun haandterer ikke Fantasier men nög-
ne Virkeligheder,
frem med Oplevelsens Sikkerhed. Hun
indtager samme Stilling mellem Kvin-
derne som Sven Hedlund mellem Mien-
dene, den eneste Redaktör jeg har truf-
fet, som ikke er bleven bitter og sur af
sin stadige Kampstilling, som ikke gaar
om, spyende Galde og Forgift, men "har
bevaret sin ’Tro paa Menneskelivet og
det varme, vennesele Barnehjerte.

Der var Mrs Julia Howe, en egte
amerikansk fin Type med en erhvervet
Berömmelses Sikkerhed over sig. Der
var Mrs Cutler, höi, benet med en krum
Nese og med nogle ambrosiske graa Lok-

og hun legger dem |

| "ker, der skjelvede truende, naar hun
| talte. Hun saa ud som hun kunde be-
| styre et Dusin Fabrikker uden synderlig
Bryderi og sende Mzend i Veien som sine
ZErindsvende med et Fingerpeg. Der var
Mrs Ada Bowles, Universalistpresten, ikke
alene indtagende ved sin Skjönhed men
ved sit sprudlende Liv, en fanatisk Tem-
perancetaler. Der var den gamle Hel-
| gen Mrs Van Cleve. Der var — ja, hvem
’ kan nevne dem allel" Men En maa jeg
| dog endnu drage frem, og det er Mrs
| Abigael Scott Duniway. Jeg glemmer
| aldrig det fortvivlede Indtryk hun gjorde
| paa mig. Det var sent paa Kvelden,
| Klokken var snart ti, vi var halvdöde af
| Trethed ogaf det tunge Arbeide at höre,
og der sad endnu en truende Skikkelse
| paa Platformen. Hun saa sövnig ud hun
| med; thi hun sad med halvlukkede Öine,
| som om hun dubbede. Jeg har sjelden
| seet nogen, som mindede mig saa om
| Magdelone i Holberg, naar hun sidder
sövnig og, venter paa, at Jeronimus skal
komme hjem. Var hun ikke kledt i en stor-
| blomstret Kalikos Kjole, saa burde hun
| have veeret det, hun var tykfalden, havde
et gulfedt Ansigt, lidt posede Oine, Mund-
| vigerne var neddragne, hvad der gav
hende et endnu mere begréedeligt Udse-
| ende. »Du store Verden!» tenkte jeg,
»hvad skal vi med dette Uglebillede Klok
"ken 10 om Kvelden!» Men de gode Kvin-
"der vidste nok, hvad de gjorde, da de
"gjemte hende tilsidst, og Mrs Abigael
| kjendte nok sine Pappenheimere, hun
| vidste hun snart skulde have dem i Lom-
|
I

men. Den uskjönne Skikkelse aabnede
| Oinene og ruggede frem. Og saa be-
gyndte hun — og inden nogle Minutter
beherskede hun hele Tilhörerskaren. Hun
| fortalte smaa Hendelser af sit Liv, og
snart lo man og snart gred man, og da
| hun saa sluttede, saa man paa hveran-
| dre og beklagede, at Fyrverkeriet alt var

| slut. Mrs Duniway er en Kvinde af Fol-
ket. Hendes lidt keitede og klodsede
Manerer röber straks det; men det er

En, der har arbeidet sig i Veiret ved sin
egen Begavelses og Viljes Kraft. Födti
Maine, den nordöstligste Stat i Unionen,
har hun vandret gjennem Stater og Teorri-
torier, kjaernpende for Brödet paa samme
Tid som for sin Idé, og er tilsidst havnet
’i Oregon. Da hun ikke kunde vente at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free