- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
21:3

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dets Helte,
lengesiden.

Energi,

gens Dage.
"Minde kjert nu, da jeg har skrevet en

Framåt.

3

finde nogen Forlegger for en Kvindesags- [| turede om Natten, ja, hvad verre var,

avis her West, saa oprettede hun selv et
Trykkeri, skrev og satte sin Avis selv og |
samlede selv Abonnenter paa den. Nu /
har hun opdraget sine 6 Sönner til Med-

hjäelpere for sin Sag og udgiver nu et af | Rette.

Kvindesagens Organer fra Oregon. Hun
var udentvivl den mest originale Natur-
begavelse paa Mödet, hun blev en af Mö-
og Magdelone var glemt for

Jeg taler om amerikanske Kvinders |
og jeg kunde fylde Böger med |
Eksempler. Jeg vil endnu bare omtale |
En, som jeg er mindet levende om i disse
Dage. Det er en Kvinde fra Borgerkri-
Baade har jeg faaet hendes

Fortzelling fra Krigens Tid og saaledes
har maattet gjennemplöje adskilligt Ma-
teriale angaaende Kvindernes Medvirken |
der, og denne Kvinde er: netop i disse
Dage dukket op igjen i Boston fra det |
stille -Havs Kyster, hvor han ellers op-

holder sig og, har saaledes opfrisket Min-

det om hine henfarne forferdelige Tider.
Denne Kvindes Navn er »Mor Bycker- |
dyke», det vil sige, det er det Navn hun
havde mellem Soldaterne; de kaldte hen-
de aldrig andet end Mo’r.

Amerika var ikke som Europa vant
med at holde Krig, og det havde vel
heller ikke Idé om de forfrerdelige Slagte-
rier, som denne Krig skulde udvikle.

Derfor var der fra Begyndelsen af sör-

get altfor lidet for de Saaredes Bekvem-
meligheder, og de led umaadelig. Det
var iser Kvindernes Energi det skyldes,

at Hospitalforpleiningen kom paa saa

god Fod. De reiste rundt i Staterne,
stevnede til Möder, opflammede Begei-
stringen, samlede Penge, stiftede Komit-
teer til Indkjöb og Forsendelse af Gods,
og mange af de modige og opoffrende
Kvinder gik selv ned til Slagmarkerne
og Hospitalerne som Sygepleiersker. Mor

Byckerdyke var den förste paa Pletten

alt i April 1861, og hun var den sidste
til at holde ud ligetil Oktober 1864. I
de förste Maaneder var hun den eneste
kvindelige Sygepasserske i det store Ho-
spital i Cairo, Illinois, og havde at kjempe
med mange Misligheder. Blandt andet
var Saarlegerne der meget at klage over.
De forsömte de Syge om Dagen, drak og

I de bröd op Mor Byckerdykes Iskjaldere
og Spiskammere og tog ud alle de lek-
| kre Sager der, som hun havde til de
| Syge. Men her havde de fundet den

Hun gick uden videre en Dag

| ind i deres ”Telt ved Middagstiden og saa
| Bordet diekket med sine Vine og Sylte-
I töier.. Uden et Ord gjorde hun straks

» rent Bord, tog saa med en Baad til Pits-
| burg Landing til General Grant, klagede
for ham og gav sig ikke, för hun fik Ge-
neralen med sig forkledt som en almin-

I delig Borgermand. Han forvissede sig

| nu med egne Öine om, at Klagen des-
| verre var altfor sand, fik Legerne afsat

og Hospitalet sat paa en bedre Fod helt
|glennem, Efter Slaget ved Fort Donel-
son gjorde Mor Byckerdyke fem Reiser
| fra Cairo paa Hospitalbaaden for at hjelpe

I til at bringe de Saarede afveien. De

laa der, Stakkerne, sönderfleengede og halv-

frosne, og Ingen havde tenkt paa at have
noget forhaanden til at lindre dem med.

Men Mor Byckerdyke havde tenkt paa
| det. Hun havde Senge og Berestole feer-
| dige og The, Kaffe, Suppe og Melkepuns
til de vansmegtende. Hun gik omkring
og udstedte sine Befalinger med en saadan

Myndighed, at Legerne troede hun maatte

vere ansat af Krigsministeren og adlöde

öieblikkelig. Men hun havde ingen an-

| den Bemyndigelse end sit store Hjertes.

Da hun arbeidede ved Hospitalet i Co-
rinth, fik hun en Dag höre, at en Bri-
gade skulde marschere gjennem Hospita-
lets Grund. Hun vidste, hvor Soldater-
ne törstede efter en lang Marsch under
den brendende Sol, og fik öieblikkelig ud
de Vandtönder, som var kjörte frem til
Hospitalets Forsyning, samlede sammen
et helt Korps af Medhjelpere med Blik-
kopper og Öser og bad den kommande-
rende Offisjer om at gjöre et Oiebliks
Holdt, i det de passerede. Offisjeren var
gnaven og kommanderede: fremad Marsch!
Da hörtes pludselig en sterk Rösti Bag-
troppen kommandere: Holdt! Det var
Mor Byckerdykes Röst, og Soldaterne ad:
löd. Og nu arbeidede hendes Blikkoppe-
Korps med ustandselig Energi for nogle
Minutter, til den rasende Offisjer endelig
fik Troppeu sat i Marsch igjen. Det kan
maaske synes mange smaat dette; men

| jeg kommer i Hug vor Mesters Ord fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free