- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
23:10

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Om djurskyddet, sedt från vegetarisk ståndpunkt.

— Et stykke griseliv.

gär, detta snart sagdt fanatiska jagande efter
»sanningen».

’"Träffande synes oss denna metod ha blif-
vit exemplifierad med Schillers berömda »das
verschleierte Bild zu Sais»; och för samtiden
torde slutorden
mento:» Weh dem, der zu der Wahrheit geht
durch Schuld>.

De allra flesta menniskor skola egna helt |

ringa uppmärksamhet åt frågan om vårt för-
hållande till djuren, ty de tro alla, att hon
är af mycket underordnad betydelse.

Och vi medge gerna, att djurskyddet, så-
som det nu i allmänhet uppfattas och bedrif-
ves, knappt är annat än en allmosa, som
maktens innehafvare nådigt kasta åt sina
mindre väl lottade medvarelser.

Men det är deri olyckan ligger. Ty sa-
ken är visserligen ej atfärdad med en slik
ytlig "barmhertighetshandling, hvars görande
eller låtande ej tyckes utöfva nämbart infly-
tande på vårt lif och vår lycksaiighet.

För vegetariern-djurvännen gestaltar sig
allt på annat sätt. Han har funnit, att denna
fråga är en af de vigtigaste, är en af dem,
som med det snaraste kräfva sin lösning.

Ty med denna frågas rätta utredniug fri-
göras och renas vi sjelfva.

Och sjelfreform vill vegetariern sätta i
spetsen för all annan reform.

Vi veta, att högst få skola fatta detta;
att de i vegetariern ännu länge skola se en
sentimental svärmare; men de ha heller ej
ögonen öppna för sjelfva tyngdpunkten i hela
hans sträfvan, som helt visst är något annat
än att skydda ömtåliga nerver genom ett
»otidigt pjåsk och pjunk» med djuren.

Vegetariern ser i djurens sak mennisko-
slägtets sak, i djurens lycksalighet sin egen.

lur olyckligt naivt kunna de ej skrifva,
våra skalder,
stumma förtviflan, som sänker den skuldlösa
djurverlden i djup melankoli; hvad är då
detta? Hur kommer det sig?

Våra tankar tröttna och glida slött öfver
problemets kärna; vi orka ej gå till botten
af detta spörjsmål.
och obestämdt, att ur denna fråga, en gång
löst, skall mot oss uppväxa en fruktansvärd

» anklagelse?! Å
kan. As

innebära ett varnande me- |

om kreaturens suckan, denna |

Eller trukta vi dunkelt |

Et stykke griseliv.

En BSkitse af
2: IL:

Vangt, langt ude i havet lå der en li-
+ den, ensom ö, der som et nöddeskal raged
op over det endelöse ocean, — En tör strand-

bred, nogle stene, endel buske — se, det var

det hele! —

För i tiden havde denne veret en rigtig
»guano-ö», og mangt et skib havde ligget
her og lastet; — men nu var den udbrugt
og forladt! — Der havde ikke våeret nogen
der på aldrig så lang tid — ikke et skib —
— ikke et menskeligt vesen ... — Men
| ikke destodmindre var her dog liv og röre;
thi her
| tilbold. — I en vrimmel — i en herskares
| mangfoldighed kredsede de omkring öen...
| peb og skreg ...
| == svavende ...

der lenger borte — skar en

| anden i rasende fart afsted ... — Nede på
| stranden spankulerede nogle småsnadrende
| omkring, medens andre — formodentlig de
eldre — sad ude på stenene, så til og kje-

dede sig. — Det var en sand vrimmel af
dem: albatrosser og måger og stormfugle og
alt, hvad de nu heder: stort og småt i en
havug! — Leenge havde de nu i skjön enig-
hed og samdregtighet levet her på öen, al-
drig havde nogen gjort dem fortred: de an-
så sig som ubestridte herrer og herskere over
öen.

& kk
i

en liden forandring i det gamle. TIen storm,
der nylig havde raset, var et skib:forlist i
nerheden af öen, — det hele var gået un-
| der med mand og mus -— undtagen en deilig,
| velmasket — gris, der grymtende flöd på fle-
| sket. Sådanne griser kan undertiden veere
| utrolig seiglivede, og det var da denne ogsål
Mere og mere permede den sig öen, og snart

| fik den haked sig fast i sanden.
| den nu havde fået fast jord under sig, satte
i den i fuldt löb opover mod buskene. Men
| da skulde man se fuglene! — Som lynslagne

over denne frygtelige frekhed og uforskammet-
| bed bare gloede og glante de. — Dette kun-
| de de ikke forstå! Og de stirrede og stirre-

läg, og öinene blev store, klare og rundel —

var fuglenes hjem, her havde de sit

— Der holdt en sig stille |

Det var en vakker vårdag, at der kom -

Såsnart |

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free