Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
”
Studentersamfundets Arbejderundervisning.
cialismen. Dette maatte Taleren misbillige, da
Arbejderne »nödvendigvis maatte blive Modstan-
dere af en Undervisning, der gik i denne Ret- |
ning» Hertil svarede Kontorchef Rubin blandt
andet, at Socialismen ikke burde betragtes som
en Religion, man ikke turde röre ved. Saa lidt
smigrer man altsaa her for de naturlige og stier-
keste Sympathier hos den Klasse, man arbejder
for, og saa wegte frisindet, med saa megen lige:
lig Ret for alle Meninger til at komme til Orde;
föres her Undervisningen.
Der foreligger nu en trykt Beretning og en
ikke ubetydelig Brevsamling, hvoraf man kan
danne sig en Mening om disse Aars Arbejde.
Motiverne til at söge Undervisning blev det
paalagt Liererne at söge at komme efter, Det
var hovedsagelig »Lyst til at lere noget», som
bragte Arbejderen til at söge herhen. For fierre
var det nsket om at arbejde sig frem til en
anden Stilling, dog söges de Fag mest, hvis prak-
tiske Nytte haandgribeligst erfares. Elevernes
Elskvaerdighed og Opmierksomhed ved Undervis-
ningen har i höj Grad lettet L:erernes Arbejde. |
En af Lzererne siger herom: >en mere interesse-
ret og opmserksom Tilhörerkreds end den, der fra
Begyndelsen til Slutningez fulgte mine Foredrag
(i Lovhistorie), skal jeg aldrig önske mig.> Ien
andens Beretning staar: »Det har vieret mig en
stor Glede at mundervise disse fremadsstrie-
bende Arbejdere, Familiefaderen, der ikke vil
staa tilbage for sine Börn i Kundskab, teldre Ar:
bejdere, som smette en ZEre i at kunne hjielpe de:
res Kammerater ved Beregninger angaaende
Lön og Sparekasseindskud, og unge Månd, der
ville udvide deres Skolekundskaber for at göre
dem frugtbringende i Handel og Haandveerk. Her-
til kommer de smukke Minder om den taktfulde
Opförsel og den magelöse Taknemmelighed, alle
have lagt for Dagen. I endau höjere Grad har
man haft Grund til at glede sig over den Ud-
holdenhed, der vises af dem, der for Alvor tage |
fat. Her maa der huskes, at de alle möde efter
en anstrengende Dags Arbejde, nogle saa treette,
>at de ryste saaledes paa Haanden, at de i de
förste ti Minutter de skrive kun kunne frem-
bringe noget höjst ynkeligt noget.» »Rörende er
det,» siger en af Lererne, »at se Folk sidde og |
anstrenge med Skrivning Haender, der ere saa |
medtagne af Slid og Sleb, at vi andre vilde have |
erkleret os ude af Stand til at foretage os det |
mindste med dem,» >flere mödte med venstre
Haand i Bind og smertefulde Bygkorn paa Ojet.»
Hvad der siges herom kulminerer ligesom i
en lille Historie om en Arbejdsmand, »der, skönt
hav fik et Snit i den ene Haand af en rusten
Blikstump, hvorved Haanden og genere hele Ar-
men svulmede op, dog blev ved at komme og
skrev og vilde skrive, skönt det aabenbart voldte |
ham betydelig Smerte. Kun sidste Undervisnvings-
time var han borte, men en Ven, der bragte Med-
delelse om, at han laa for Döden, bragte samti-
dig en Hilsen fra ham samt en Beklagelse over,
at han ikke kunde veere til Stede den sidste Af-
ten.»
Med saadanne Kendsgerninger for Oje maa det
staa som afgjort, at Studentersamfundets Under-
visning er kommet en alvorlig Trang til at lzere
noget i Möde. Naturligvis sker det hyppigt, at
mange falde fra paa Vejen. Det er Lerernes
kunne ikke fölge med, andre, fordi deres Arbej-
de hindrer dem, mange, fordi de ikke ere i Stand
til at overvinde andre af de talrige Hindriuger,
) der möder dem, og atter andre naturligvis, fordi
deres Energi ikke var stor nok.
Resultaterne ere höjst forskellige. Mange mö-
| de allerede som fuldt udviklede Mennesker: blandt
| Stilene, der ere indsendte som Pröver, er der en-
kelte, der ikke staa tilbage for hvad en Studeut
gaar op og tager god Karakter for. Isier mier-
ker man tydeligt, saasnart sociale Spörgamaal be-
handles, hvormeget Arbejderne have tenkt, og
med hvilken levende Interesse de omfatte disse
) Bager, Det er Socialismen, der her har gjort sin
| Opvekkelses Grerning imellem dem. At vore fle-
II ste Arbejdere slutte sig om dens Ideer, ved man
saavel baade fra det store Abonentantal, det &0-
| eialistiske Blad har, og fra de niesten endelöse
| Tog, der i de sidste Aar paa Grundlovsdagen
I" strönmer sammen fil de Steder, hvor Socialist-
I förerne, hvoraf, som bekendt, flere nu har Sede
| i vort Folketing, holder ”Taler. Da der paa Kur-
| suset blev givet som Stileopgave: >»Bör Skole-
|
| stadige, gentagne Klage. Nogle gör det, fordi de
undervisningen viere fri eller tvungen?» blev
Svaret, som ventelig var, at den burde viere tvun:
gen i frie Statsskoler Begrundelsen var den sed:
vanlige — en enkelt fremförte som sin Hoved-
| ground: »Foreldrenes Daarlighed> En Stil om
| Kvindeemancipationen viste iydelig, hvorliden
Sympathi, der var for Frigörelse her, og man
mödte atter det bekendte, sörgelige Swersyn, at
| mange, der tro zserlig at elske Frihed og vilde
| dens Sejr, alligevel-kun mene Frihed for sig og
| sine Yndiingstanker, Til Trods for, at det er
|| de samme Grundprinciper vore Arbejdere slutte
| sig om, og derfor let kan komme en Del Ensar:
| edhed frem i Maaden, hvorpaa de se paa Spörgs:
| maalene, siger dog en af Leererne, der lerte
| de fleste i sin Afdelning personlig at kende :og
|| vidste, hvilke Blade de lreste og hvilke politiske
| Anskuelser de enkelte sluttede sig til: >i deres
|| Stile have de vist Selystendighed og Originalitet,
| foruden et ofte betydeligt Xundskab til de be-
| handlede Sagers Fremkomst i andre Lande;>
| Det er naturligvis de flinkeéste, her er Tale
’ om, Ligeledes er det ogsaa fra de flinkeste, der
föreligger Pröver i fremmede Sprog — et Brev f. Ex.
som engelsk Stilprove — og om disse er det, det hed-
der, at de efter et Par Kursus: ere komne saa
| vidt, at de kunne l:ese en almindelig engelsk
| Bog med forholdsvis Lethed:
Men selv hvor Resultaterne ere langt mindre,
| er der ingen Tvivel om, hvilken Lykke dette
Arbejde kan vere. Det bringer dem, der hörer
Foredragene, ind i nye Tankeriekker, i hvilke de
kunne udhvile efter deres stadige praktiske Ar-
bejde, det skaber Samtale:emner, det giver i po-
| puler Form Kundskab, der enten möjsommelig
maatte erhverves eller som Arbejderen var helt
| udelukket fra. Det bringer endvidere Arbejderne i
venskabelig Beröring med Mend, der i Kund-
skab ere dem overlegne, og som de i deresdag-
lige Liv sjeldnere treffe paa. Ofte har der ud-
viklet sig Samtaler mellem Lierere og Elever, end-
nu oftere har disse enten besögt Leererne i de-
res Hjem for at tale med dem, eller efter Timer-
I ne spurgt dem om retslige Forhold, Ting, der
" kunne forekomme i det daglige Liv, og som vare
rese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
