Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framål. ; VAL
Gertrud Guillaume-Schack er en forholds-
vis ung dame; hun er födt den niende no-
vember 1845 paa godset Uschätz i Schlesien.
Blandt otte söskende er hun den femte i
raekken.
Hendes fader, grev Schack, en klog og
fordomsfri mand, har övet stor indflydelse
paa sin begavede datter. >»>Frihed i tanke,
frihed i bevegelse», var hans opdragelses-
princip. Og medens han paa den ene side
bar omsorg for, at hendes evner udvikledes,
tillod han hende paa den anden side uhin-
dret at streife om i skov og paa markerne,
at besöge godsfolkenes boliger og at lege
med arbeidernes börn.
Gertrud havde nylig fyldt sit syttende
aar, da foreldrene fraflyttede sit gods og
kjöbte en villa i Beuthen (Nedre Schlesien),
hvor de fremdeles er bosiddende. =En söster
til hendes fader sendte hende paa dette tids-
punkt en indtrengende anmodning om at
besöge sig; hun fulgte opfordringen og blev
snart. uundverlig for denne paa grund af
sin hjäelpsomhed, munterhed og elskverdig-
hed. Ti ungdomsaar tilbragte hun som en
streng tantes tröst og stötte, en sygelig on-
kels utrettelige pleierske og som den sol-
straale, der oplivede det ensomme slot. Han
lerte at elske de hende paalagte pligter og
i opofrelsen for andre ganske at glemme sig
selv. Disse aar gav hende styrken til senere
at holde ud, naar hun for sine bestriebelser
hverken höstede anerkjendelse, tak eller op-
muntring,.
Först da hendes onkel döde, forlod hun
dette: sit andet hjem. Hun var nu i en pe-
kunieer uafhengig stilling. Men hendes hel-
bred. var bleven svekket, medens hun taal-
modig pleiede sin syge slegtning, og hun be-
sluttede derfor att reise til syden for at gjen-
vinde sine krvefter.
Hösten 1873 tog
Chatél.
Livet i Schweiz, naturen og befolknin-
gen, alt tiltalte hende i höi grad. Og upaa-
tvivlelig har hendes flereaarige ophold i den
lille republik ikke alene styrket hendes hel-
bred, men beriget hendes aand og indgydt
hende en levende interesse for de sociale
forhold.
Selv siger hun mange aar senere i et
privatbrev: »Allerede i mine forgldres hus
tror jeg, at mine öine begyndte at aabnes for
arbeiderskens sörgelige stilling. Men ret at
hun - bolig i Neuf-
se: lerte jeg först i aarene 1874—75 i
Schweiz». —
Senere blev hun endmere fast knyttet
til dette land, idet hun (1876) >ede schweiz-
eren Guillaume, en kunstner, i hvis forgeldres
hus hun längre tid havde boet.
Det nygifte par flyttede til Paris. Men
her viste det sig, at hendes mand baade
mänglede villien og evnen til at berede hende
et sorgfrit hjem, og at han ikke engang havde
til hensigt at give afkald paa sine ungkarls-
vaner. Fru Guillaume saa sig nödsaget til
at forlange skilsmisse; og den kortvarige, intet
mindre end lykkelige forbindelse löstes efter
neppe et aars samliv.
Uden at begaa en indiskretion tör man
paapege, at hendes eget forhold i segteskabet
i ikke ringe grad har bidraget til at aabne
hendes öine for kvindens uheldige stilling.
IT Paris, hvor hun forblev efter skils-
missens fuldbyrdelse, traf hun den schwei-
zerske sjelesörger, professor Aimé Humbert,
en bekjendt, ivrig arbeider i seedelighedens
tjeneste. (" Han opfordrede hende til at bi-
vaane et möde i det brittisk-kontinentale for-
bunds Pariser-afdeling, hvor Josephine Butler
skulde optraede som talerinde.
Hun besögte forsamlingen og saa her for
förste gang hin kvinde, hvis berömte bog,
»En röst i örkenen>, gav stödet til bevzegel-
sen for 8sedelighedens fremme, og hvis mo-
ralske mod og dybe religiöse begeistring naeevnes
med e&erefrygt over hele den civiliserede verden.
Dennes personlighed, ikke mindre end
de gribende ord, gjorde det dybeste indtryk
paa fru Guillaume. Som en nafviselig pligt
trengte det ind paa hende, at den ager, det
var hende forbeholdt at dyrke, nu laa foran
hende. Og i sit stille sind lovede hun straks
at blive mrs. Butler en trofast medarbeider.
Paa tanken fulgte handling. Hun ind-
meldte sig i svedelighedsforeningen og, fast
besluttet paa at ofre sit liv for denne sag,
besögte htn pesthulerne for at redde sine
faldne söstre. Hun skyede intet middel, intet
sted, ingen oplysning — og fandt virkelig-
heden tusinde gange mere forféerdelig end de
verste beskrivelser.
(+ Aimé Humbert er udgiver og chefredaktör
af »Le bulletin continental», centralorganet
for det vidtforgrenede »Brittisk-kontinentale
forbund», hvis maal det er at wvirke for
sredelighedsspörgsmaalet ialmindelighed samt
for ophavelsen af den lovbeskyttede prosti-
tution i srerdeleshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
