Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Gertrud Guilläume-Schack.
Samarbeidet mellem hende og Josephine
Butler grundlagdes hin aften; og hvor: for-
skjellige de to kvinder erj har deres venskab
senere aldrig kunnet rokkes:
Skjönt lige fremragende, lige opofrende,
lige uegennyttige, har de delvis. valgt for-
skjellige veje. Den &edre forkjemperinde
ser i religionen det eneste middel til at op-
hjelpe sedeligheden; den yngre önsker frem-
foraldt at forbedre kvindens sociale stilling.
Josephine er imidlertid den förste til at an-
erkjende, hvor meget Gertrud har ofret for
deres felles sag. Og om fru Guillaume end
ikke ganske deler dennes religiöse anskuelser,
ser hun beundrende og srbödig op til mrs.
Butler; — i forholdet til sin strengere ven-
inde kan hun tilegne sig Björnsons ord:
sJeg’ deler ei din tro, du sterke drömmer; —
det skiller ei, hvor aanden beoerer bud.
Thi alt, som stort og cedelt om os strömmer,
det dyrker jeg, fordi jeg dyrker Gud. —
Sommeren 1878 vendte hun hjem fra
Paris; i Januar 1879 reiste hun til Berlin
for at virke for sagen, og allerede i mai
maaned holdt hun sit förste foredrag i det
tyske riges hovedstad.
Inden hun traadte frem for offentligheden,
havde hun paa det nöieste undersögt sedelig-
hedstilstanden i Tyskland, studeret de stati-
stiske saavelsom de sanitere forhold og med
stort besver skaffet sig oplysninger paa politi-
stationerne. Hun kunde saaledes fremlegge
beretninger og tal, der talte tydeligere end
mange ord.
Foredraget forlöb alligevel ubemeserket.
Ingen stemme löftede sig til modsigelse, men
hun fandt heller ingen tilhengere.. Thi for-
samlingssalen stod neesten tom.
Saa langtfra at denne ligegyldighed skrek-
kede hende tilbage, fordoblede den tvertimod
hendes energi. Hun gik om til formaaende
mena og kvinder, tilhörende de förskjelligste
partier, og opfordrede, ja, tryglede dem om
at stötte hendes bestrabelser.
Men den hjelp hun fandt var saare liden.
Og da hun, den 14:de mai 1880, i Berlins
raadhussal for anden gang fremtraadte for
offentligheden, havde igjen kun et mindre an-
tal tilhörere indfundet sig.
Pressen havde dog sendt representanter;
og den fölgende dag sérverede aviserne for-
vanskede referater af hendes foredrag "), som
") Dette foredrag er senere udkommet i fire
oplag under titlen: »Pin Wort xur Sitt-
lUichkeitsfrages.
en lekkerbisken for sine sensationshungrige
laeseres ganer; Hendes dybtfölte henvendelse
bley gjort til gjenstand för latter; man haanede
hendes bestrebelser og fandt neppe ord, sterke
nok, til at dadle, at en endnu ung dame, til-
hörende en af Tysklands fornemste familier,
offentlig talte om prostitutionen.
Det er forklarligt, at medlemmer af hen-
des familie var misförnöiede herover, og at
endog hendes foréeldre rystede paa hovedet
og mudtalte önsket om, at hun atter vilde
komme hjem,
JErbödigt, men bestemt, afslog hun at
fölge opfordringen; hun vilde gaa videre paa
den vei, hun havde valgt, selv om wveien gik
gjennem tidsler og torne.
Hun forlod Berlin, reiste fra by til by,
sammenkaldte möder for at vekke sedelig-
hedsfölelsen og viste sig- overalt som en u-
trettelig agitator for ophevelsen af den af
staten billigede kvindeundersögelse.
Men hendes foredragsreiser var lidelses-
reiser, og avisernes spot var kun begyndelsen
til de forfölgelser, som forestod. T adskillige
byer blev det hende forbudt at tale, andre
steder neegtede man hende lokale, og meget
ofte blev hendes foredrag afbrudte.
Eksempelvis kan nevnes, at politiet i
Darmstadt (d. 23:dje marts 1882) ikke alene
sprengte en forsamling paå 300 mennesker,
der var komne for at höre hende, men stillede
hende for retten og sögte at faa hende straffet,
fordi hun — som de udtrykte sig — havde
talt over et upassende emne.
Hun besvarede anklagen ved at lade det
afbrudte foredrag offentliggjöre i sin helhed”),
samt udstedte en protest, hvori det bl. ’a.
heder:
>Useedeligt er det at lade de nuverende
sociale skader bestaa, men ingensinde kan det
vere nusedeligt at paapege dem for at lege
dem. — I den tyske kvindes navn protesterer
jeg mod afbrydelsen af mit foredrag, fordi
det er hendes pligt at indestaa for sedelighed
og orden, og fordi prostitutionen, som en al-
vorlig fare for familiens lykke og folkets
kraft og velferd, truer det, dyrebareste hun
eier. Endelig protesterer jeg i kvindens navn,
fordi de nuverende tilstande er hende uver-
dige, idet de gjör hende til en bold for den
letsindige mand.> —
") Trykt under titlen: »Ueber unsre sittlichen
Vorhältnisse und die Bestrobungen und
Arbeiten des Brittiseh-kontinentalen und
Allg. Bundes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
