- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
31

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

31

besögte, og til en enkelt var der fremmödt
over tusinde kvinder. Fru Guillaume-Schack
talte aften efter aften, bestandig lige varmt,
lige henreven af sin sag.

Om dagen beskjeftigede hun sig med
at organisere foreninger, der skulde vare-
tage arbeiderskens ökonomiske og sociale in-
teresser; hun var hjelpsom mod hver iser
og havde omtanke for hver enkelt. Om aftenen
holdt hun, som allerede nevnt, sine foredrag.
Og natten benyttede hun til at skrive afhand-
linger om kvindens stemmeret, der offentlig-

gjordes i forskjellige blade og tidskrifter og/

vakte megen opmeerksomhed.

En leengre artikel om dette emne ”) slutter
hun med fölgende ord:

»Over hele Tyskland er en miegtig be-
veegelse vakt: alle, fra samfundets höieste til
dets laveste klasser, begynder at föle den en-
hed, der forbinder menneskene. »Alle for en,
en for alle» er meendenes lösen og har gjort
den svage sterk. PBurde ikke dette ogsaa
blive kvindernes lösen?

Först naar den splittelsens- aand, der
driver kvinden til at anklage sine söstre, der
lader hende glemme, at hun gjennem denne
anklage nedsetter og tilsöler sit eget kjön,
er forsvunden, og den egenkjerlighed, der,
uafheengig af det felles vel, tror at kunne
sikre sit eget bedste, er beseiret, först naar
kvindens ligegyldighed, blindhed, dovenskab
ligeoverfor offentligheden har gjort plads for
den almene pligtfölelse og menneskekjeerlighed,
da vil vore paa en gang latterlige, sörgelige,
oprörende og unaturlige tilstande forsvinde.

Og begynder kvinden idag — endelig —
at spörge efter vort lands love og forstaa, at
disse ikke udelukkende angaar den mindre
halvdel af menneskeslegten, da maa dette
hilses med glede. Det er de förste svage
spirer til den straben, der vil blive det tyske
riges velsignelse!»

TER

Medens arbeiderskerne samledes om fru
Guillanme-Schack, og hendes agitationer vakte
en opsigt, som ingen kvindebeveegelse tidligere
i Tyskland, saa hun sig pludselig forladt af
dem ’som forhen havde stöttet hende. Man
hbebreidede hende, at hun lod socialdemokraterne
komme til orde i forsamlingerne, og fandt det
absolut forkasteligt, at hun viste dem saa

") Deutsche Hausfrauenzeitung (Nr. 1085.)

i

| starke 8 atier; men det som navnlig vakte
ymp ; g

| forargelse var dog, at hun saa uforbeholdent

arbeidede for kvindens stemmeret.

Den dameflok, der havde dannet hendes
komethale, da hun det foregaaende aar holdt
foredrag om sedeligheden, foreholdt hende
ganske uden grund, at hun havde forladt sin
egentlige arbeidsmark’; og i alle aviser liste
man deres erkleringer om, at de havde lös-
revet sig fra enhver forbindelse med hende.
»Korrespondenten,» et tysk säedelighedsorgan,
og »Le bulletin continental» erklzerede ligeledes,
at da fru Guillaume havde omformet sine
sedelighedsforedrag til politiske, kunde de
ikke langer virke sammen med hende.

Hertil "kom, at regjeringen betragtede
hendes virken med misbilligelse, og at ud-
visningsdommen svevede over hendes hoved.”)

Personlige krankelser af alle slags fulgte
efter. En veninde, hos hvem hun pleiede at
bo, forböd hende sit hus af frygt for at blive
udsat for husundersögelse. Hendes egne sö-
skende vendte hende ryggen og forklarede höi-
lydt, at de inderlig önskede udvisningsdommen

. maatte blive fuldbyrdet, saa de kunde faa ro
for hendes saakaldte extravagencer. At hun i
vittighedsbladene aftegnedes i alle mulige og
umulige situationer morede hende kun per-
sonligt; men at den störste del af pressen
paany kastede sig over hende, beklagede hun
selvfölgelig, da dette skadede arbeiderskens
sag.

Utvivlsomt kan det betragtes som et feil-
greb, at hun i kampen for kvinden saa ganske
og aldeles sluttede sig til socialdemokraterne;
thi ved at stemple kvindesagen som en poli-
tisk partisag har hun skrekket mange bort,
der muligen vilde interesseret sig for den, ja,
bragt disse til at betragte den med skjeve
blikke.

Selv berer hun dog ikke udelukkende
ansvaret; skylden bör tvertimod for en stor
del tilskrives dem, som kastede stene paa
hendes vei og forlod hende, da hun mest
trengte hjälp.

Hun önskede saa varmt at have arbei-
dersken; men hun indsaa, at hun ikke alene
vilde vere istand til at löfte det tunge 12s.
Den hjalpende haand, der allerede var bleven

")’; Ved 2 FÖRR med en udlpnding mistede
fru Guillaume-Schack sin hjemstaynsret i
Tyskland og kan derfor, skjönt födt og op-

vokset i dette land, udvises ifölge loven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free