Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. >
Ja — visselig har hun Lonise Michels
mod och hendes varme hjerte for de under-
tryktes sag. Begge er af naturen rigt bega-
vede, begge ivrige og utrettelige, for dem
begge har livet veret en kampdag, uden vaa-
benstilstand, uden seir. Og ligesom man i
Frankrige endnu ikke er bleven tret af at
latterliggjöre »den beske Louises, har vittig-
hedsbladene i Tyskland med graadighed kastet
sig over »grevinden».
Men hvilke modsetninger er de alligevel
ikke!
Anarkisternes heltinde önsker at sesam-
fundet omformet, men under striden för sam-
fundet har hun nesten glemt kvinden. Tysk-
lands Touise Michel kjemper kun for kvin-
den; i kvindens’ selvstendighed, i forbedrin-
gen af hendes kaar ser hun det varigste gavn
for samfundet. Louise Michel flammer for
de ideer, ’der har grebet hende, men tenker
sjelden eller aldrig over den sags konsekven-
ser, hun arbeider for. Gertrud Guillaume-
Schack taber aldrig sit maal af syne; maalet
giver hende begeistring, kraften till opofrelse
og forsagelse.
Som ’ talerinde er Louise glödende og
lidenskabelig, skarp og bitter. Gertrud er
som talerinde henrivende. Men hun er frem-
foralt. den rolige, beherskede kvinde; og hvad
der forlener hende en swrlig ynde er den
blide, behagelige maade, paa hvilken hun ud-
trykker sig. Hendes ord naar hjerterne, fordi
de strömmer fra et saa eedelt hjertedyb; men
kun i enkelte öieblikke stiger hendes velta-
lenhed til opblussende indignation over hvad
hendes kjön gjennem aartusinder har maattet
lide. Ogsaa i andre henseender er de kon-
traster. Louise Michel mangler enhver per-
sonlig tiltrakningskraft; fru Guillaume-Schack
er en usedvanlig smuk dame. Louises tale-
stemme .er overanstrengt och tör. Gertrud
har et mesterligt herredömme over et fyldigt,
klangfuldt organ. Hun trettes aldrig, men
taler uafbrudt med samme ild i öiet, samme
begeistring, samme overtalelses varme. Ingen
tör benegte, at Louise Michel er en uegen-
nyttig kvinde; men Gertrud Guillaume-Schack
er beundringsverdig ved sin praktiske virken.
Saalangt hendes formue rekker, stötter hun
enhver bestrebelse med pengemidler; hun er
altid rede til at opofre sig for den, hun ser
lide. For sig selv begjerer hun intet, men
for sine söstre alt.
Efter rundt om i Tyskland at have stif-
tet henved tyve foreninger til varetagelse af
arbeiderskens tarv, opslog hun hösten 1885
sin bolig i Offenbach am Main (Hessen-Darm-
stadt), hvor hun lettere end noget andet sted.
troede at kunne undgaa udvisningen. Julen
tillbragte hun hos sine foreldre; og paa til-
bagereisen opholdt hun sig nogle dage i Ber-
lin, sterkt optaget med at grunde en syge-
kasse for arbeiderskerne. Hun var livlig og
munter som alltid og opfyldt af haabet om i
ro at kunne arbeide i Offenbach, hvor hun
havde indrettet sig et hyggeligt lider hjem.
Straks efter sin tillbagekomst (Januar
1886) paabegyndte hun mudgivelsen af ar-
beiderske-organet, »Die Staatsbirgerin», og ved
siden af redaktionsvirksomheden beskjeftigede
hun sig med velgjörende stiftelser saavel i
den lille by som i det nerliggende Frankfurt
am Main.
I -vaarmaanederne besögte hun det nord-
ligste af Tyskland og holdt bl. a. foredrag i
Kiel og Flensborg. Men medens hun var
fraverende blev hendes blad konfiskeret. Og
grundet paa den nye socialistlov spraengtes
samtidig de betydeligste foreninger, hun havde
stiftet i Berlin. é
Junimaaned tilbragte hun i London, hvor
hun, sammen med Josephine Butler og andre
fremragende personligheder, ledede forhand-
lingerne paa det brittisk-kontinentale for-
bunds kongress.
Et par dage efter hendes tilbagekomst
(d. 17:de Juli) trengte politibetjenter tidlig
om morgenen ind i hendes hus og meddelte
hende regjeringens ordre om at forlade Hes-
sen-Darmstadt inden aftenen. Hun havde op-
ofret sin formue saavelsom sine krefter; nu
paaförte man hende det sidste store tab; hun
maatte forlade det lille hus, hun havde kjöbt.
Kun med stor möie opnaaede hun to
dages udssettelse og den 19:de Juli 1886 for-
lod hun Tyskland. Ved hendes afreise havde
over hundrede meend og kvinder samlet sig
paa jernbanestationen: »Leve fru Guillanme-
Schack! Leve socialdemokraterne!» löd fra
alle sider. 5
Skjönt der visselig hersker delte menin-
ger om, hvorvidt hun ved at slutte sig til
socialisterne ikke har skadet sit kjöns sag
nesten ligesaa meget som hun har gavnet
den, er der kun en mening om hendes 2dle,
uegennyttige karakter; hun har i al sin ferd
vist en offervillie og et mod, der aftvinger
hendes verste motstandere beundring. Saavel
de engelske som franske blade beklager hen-
des udvisning, som de finder uberettiget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
