Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Den naturalistiske Literatur i Norge.
forspildte Menneskeliv der, hvör alle de an-
dre ogsaa har endt, og der skilles vi med
hende, tabt som hun har for altid Troens
og Haabets blinkende Stjerne; for hende er
kun igjen Fortvivlelsens bundlöse Dyb. Det
er en Fortelling, man vanskelig vil glemme,
et Virkelighedsbillede, som opfordrer til den
alvorligste Eftertanke. Det er ikke Tvivl om,
at Bogen hörer til de bedste Moralpraskener.
Hvorfor har da Justitsdepartementet beslag-
lagt den? Jo, fordi det er et Par Scener,
som skal stöde den offentlige Bluferdighed.
Juridisk har man vistnok ett par Steder, hvor-
for Bogen kan tages, men hvorfor den ikke
burde beslaglegges. Forfatteren kunde vist-
nok have omformet disse par Steder, saa
Bogen havde undgaaet Konfiskationen, men
derved vilde Fortéellingen have tabt i höi
Grad i Kraft, det er der ingen Tvivl om, derom
er alle Literaturkyndige enige. Det maa
våere meget skidne Fantasier, hvorpaa disse
par Steder kan virke anderledes end som en
frygtelig Moralpreeken. — Vistnok er Fortzel-
lingen ikke ganske tri for Determinisme og
forsaavidt kunde den vöäre at dadle, men
det bunder mere i Forholdene selv endien
ubönhörlig Skjeebne, saa det er mindre at
hefte sig ved. Albertine er et Kunstprodukt,
en prpktig Virkelighedsforteslling, som Krohg
har al ere af. Som et Led af denne For-
telling kan man gjerne betragte Arne Gar-
borgs samtidig .udkomne »Mannfolk»>, der
altsad er skreven paa Landsmaalet, hvilket
indskrenker dens Lesekreds. Maaske det
er derfor TJustitsdepartementet er saa sen med
at beslaglegge den, det synes at veere den
eneste rimelige Grund, thi»Mann folk» synes at
veere fuldt saa meget juridisk strafbar. I
»Mannfolk» leverer den skarpe Garborg en livlig
Skildring af faldne Mzend, der i et usedeligt
Levne söger at overdöve sin Samvittigheds-
stemme, der gaar paa Akkord med sin gode
Fölelse og tilslut kaster den overbörd, naar
den ikke mere passer i denne kantede Ver-
den. De lider allesammen i mere eller min-
dre Grad af Spleen, elsker den frie Kjerlig-
hed og hader /Egteskabet. Lykkeligere Til-
stand vil opstaa, naar disse tvungne Sam-
fundsinstitutioner bortskaffes, naar enhver
2egteskäbelig Forbindelse stiftes paa tillids-
veekkende Kjerlighed alene og ifölge Indivi-
dernes frie Vilje. Deteren Reekke saadanne
ulykkelige unge Mend, der ikke kan ind-
ordne sig det nuvgrende Samfund, og deres
ligesaa ulykkelige kvindelige Forbindelser, som
Garborg paa sadvanlige, gribende Maade
lader passere Revy för os. »Her ser I,
Godt folks, siger han, »Typer för flere Men-
neskeklasser, der förer et Liv saa gruop-
vekkende, at det maa opröre lykkeligstillede
Medmennesker. Her ser I disse Mennesker,
det er mange af dem, Studenter, Malere og
mange flere, de lever midt ibland Eder, men
I kjender dem ikke.» Saaledes omtrent siger
Garborg, og hans Tale er berettiget. De foör-
skjellige Stemninger og Fölelser hos disse
faldne Mend, deres psychologiske Liv er fint
nuanceret og skildres med et Lune og saa
gribende at det absolut maa vikke Interesse.
Det er ikke nogen enkelt Person, hvorom en
hel Del Personer grupperer sig som Bipersoner.
Neesten hver optriedende Person er behand-
let som Hovedperson og er altid en Repree-
sentant paa en falden Mand. Men saaledes
blir der mange, indbyrdes forskjellige, faldne
Mand, der hver faar sin seerskildte Karakteri-
stikk Der er nedlagt megen Studie i denne
Bog og den er meget omhyggelig udarbeidet.
Restaurationslivet og Dansesalene spiller en
fremtr&edende Rolle i disse Meends Levnet.
Det hyggelige Familjehjem kjender de knapt
og synes ikke om, Disse tvende Böger ere
to meget vegtige Bidrag til den naturalisti-
ske Literatur, som ganske vist vil vokse sig
större og större her hös os. Atheismen,
Determinismen og Overdrivelsen, der vakte
en saa berettiget Harme mod Hans Jegers
»Fra Kristiania—Bohémen», spiller ingen frem-
tredende Rolle i disse tvende Böger og der-
for staar de efter min Mening: saa längt
höire og vil, da de nögternt og treffende
skildrer virkelige Forhold, öve en ganske an-
den Virkning. Ikke alle kan vistnok ’be-
dömme den norske Naturalisme, den störe
Hemmelighed er, at den i mere end almin-
delig Grad har sin Aarsag i Forholdene selv,
var ikke det Tilfrelde, maatte den stemples som
usund og unyttig. Nu er det vistnok ingen
Tvivl om, at dens Virkninger vil veere en
ner Fremtid forbeholdt.
Ulrik A. P: Christiansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
