Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 65
hende. Men når han sad ene hos hende, og
de talte fortrolig sammen, fölte han en mild
Tilfredsstillelse og Fred, som han tidligere
kun havde kendt i enkelte lykkelige QOje-
blikke: -Undertiden kunde da deres Qjne
mödes, og han syntes da at se sine egne
Tanker lige som afspejlede i hendes Blik.
Således gik et År; deres Bekendte be-
tragtede dem stiltiende som forlovede.
Langsomt og sikkert kom det... og så
endelig Opdagelsen.
Det var atter Sommer. De var gået en
Tur i Fredriksberg Have sammen. Fuglene
kvidrede i Treerne, og på »Oen»> stod alle
Bede fulde af store, brogede Blomster.
» Ved De, hvad jeg vil?» sade hun plud-
selig, — »jeg vil vere Skuespillerinde!»
»De?» udbröd han overrasket og for-
skrekket. ?
»Ja», svarede hun og smilede let.
Han fik nok at tenke på den hele Dag
og den neste med; han bestrebte sig for at
blive klar over sig selv.
Först og fremmest: elskede han hende?
Ja, han tilstod for förste Gang rent ud
og uden Forbehold for sig selv: han elskede
hende. Der havde i det sidste Års Tid ikke
veret et eneste, der i nogen Måde havde be-
rört ham dybere, ingen Tanke, ingen Fore-
stilling, uden at han jo kunde före det alt-
sammen tilbage til hende; Jun havde veret
hans Alt, — gennem hende havde han först
ret lert at leve.
Og dog besjeledes han ikke af denne
vilde, sanseberusende Fölelse, som de glö-
dende Erotikere have besunget i pragtfulde
Vers, — den som <koncentreres i et en-
kelt Ojebliks mettende Lykke for så atter
at sygne hen, slap og viljelös; — nej, hans
Fölelse havde langsomt, ganske langsomt ud-
viklet sig af gensidig Forståelse og Sympati;
den var skjult og stille vokset til den Keer-
lighed, der ene er i Stand til at grunde et
Samlivs Lykke, netop fordi den fordrer et
helt Liv for at tilfredsstilles i felles Arbejden
og Streben.
Men netop derfor måtte han også i
Ojeblikket föle sig opskremmet ved Tanken
om, at hun vilde vere Skuespillerinde. Vel
vidste han, at hun fölte Kald til at uärette
noget mere i Verden end de fleste andre
Kvinder: men nej... det var ikke denne
Kunst, han havde villet, hun skulde ofre sig
for, — hans Kunst havde det veret. Det
var netop på dette Grundlag, hans Fölelse
for hende havde udviklet sig; hun skulde
vere bleven ham en trofast Medarbejder,
en Stötte for hele Livet, — og skulde det
andet nu lykkes, så var det jo fra hans
Side kun en forfengelig Dröm det hele, et
tomt Hjäernespind, og så — — — måtte de
skilles.
Nu först forstod og fölte han ret, hvor
inderlig han holdt af hende, — netop fordi
han nu frygtede for at miste hende.
Vel vidste han, at mange vilde ryste på
Hovedet og forundret spörge: hvorfor miste
hende? Elskede hun ham da ikke igen?
Ja, det måtte hun göre; det kunde ikke
vere muligt andet.
Men hans Fremtidshåb havde ikke veret
bygget på en flygtig Forelskelse, — — nej,
det havde vwret et Samliv fuldt af Arbejde
og felles Streben, der havde stået for hans
Fantasi som den eneste Lykke. Og hvor
kunde de arbejde sammen, når hver vandrede
sine Veje? — Nej, nej, det var ikke muligt,
det kunde ikke blifve et Samliv, som det
skulde og burde — for dem.
Om Dagen vilde hun have travlt med
at lere sine Roller, og om Aftenen måtte
hun spille. Hun vilde leve i en Verden, der
for en stor Del var ham fremmed, og de
vilde efterhånden selv blive fremmede over
for hinanden.
Nej, han forstod det: skulde han besidde
hende, måtte det vere helt og udelt, — hver
Tanke, hvert Onske måtte vere felles og
hans Arbejde blive det reelle Udtryk for beg-
ges organisk forenede Streben. Lykkedes
det hende nu virkelig at bryde sig en Bane,
selv om den end gik parallel med hans, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
