- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
67

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt 67

gled hans Fod på det glatte Fortov, men så
forsterkede han blot sine Skridt endnu mere;
det var den martrende Uvisshed, han flyg-
tede for.

Endelig nåde han den velbekendte Port.

Langsomt og med bankende Hjerte gik
han op ad Trapperne; nu var det Vissheden,
han frygtede. Skule han måske vende om
Det var jo til ingen Nytte.

Nej, så hellre Vissheden!

Han ringede på.

Et Ojeblik — der stod hun.

Der gik som et elektrisk Stöd igennem
ham; han hunde se, at det var lykkedes.
Glad og livsfrisk, fuld af Håb mod Frem-
tiden stod hun der og rakte smilende Hån-
den ud imod ham.

Hun vilde. sely bryde sig en Bane.

Han så op på hende. Havde hun da
nogensinde elsket ham? Havde det ikke sna-
rere Veret en Dröm det hele?

Han vidste det ikke.

Mekanisk tog han imod den utstrakte
Hånd og önskede hende til Lykke. Selv
havde han udtenkt hende en anden Lykke;
måske den var bleven fuldt så stor som den,
hun nu vilde nå.

Forstod hun ham? — Måske!

Hun spurgte, om han ikke vilde komme
ind, men han var ikke oplagt til at tale nu;
han vilde helst med detsamma atter sige
hende Farvel.

Hun så på ham; hendes Leber skaelvede
en Smule.

igen?

Over hans kom der kun en sagte, ufor-
ståelig Hvisken; endnu en Gang tvykkede
han hendes Häånd fast i sin, — så i det
neste Ojeblik var han nede ad Trapperne.

Hun blev stående og stirrede ned i
Mörket, til hun hörte Porten smeskke i efter
ham; så lenede hun Panden op mod Dör-
karmen og gred.

På Havebenken.

Tenk, om nu han kom,

han, jeg mener, som

just igår mig her forfulgte!

Ja, jeg tror, jeg löb,

og i skjul jeg kröb,

bag ved hekken, som mig dulgte.

Dog det går ei an:

gjennem lövet han

kan ju se min vide kjole, —
og da stod jeg — au!

som en pige flau,

der har skulket nys af skole!

Ah — men kurven min

let og; net og fin — —

ja, den ta’r jeg på mit ho’de!
Ha; ha, ha! min ven!

vogt dig kun for den, —
det er allersidste mode!

Men, — hvis ej han kom,

han, jeg mener, som — ?

Jo, jeg tenker nok, han kommer!

Morgnen är så varm,

å, men hvor min barm

banker i den lyse sommer!
Kristian Gloersen.

v

Literatur.

Om "Herman Bangs "Ved Vejen".
(Bref från Köpenhamn.)

Fe Brandes skref i anledning af Bangs
20 sista bok, att » Ved Vejen» intog heders-

platsen bland årets julliteratur i Dan-
mark. Detta var ju icke mycket sagdt,
men den stränge kritikern stannade icke
därmed, han hade denna gång en hel hop
vackra saker att säga den för ögonblicket
landsflyktige unge författaren, som nu någon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free