Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
August Strindberg og Jonas Lie.
sig mod hende selv? Som Kvindeforstaaer
ved: Lie, at ingen Elsker ser sin Elskede
i ommere Sker end det, hvormed den mindst
forfengelige Kvinde ser sit eget Billede, naar
Taarernes Glands legger sig derover, saa det
fordobler sig og bliver til gekkende Elver-
piger, der smerteligt hviske: »ikke förste Gang
i den enkle hvide med Perlerne og ikke an-
den gang i den blaa med Axene? — — —>
I hvad Hensigt er jeg da skabt?
Og den luftige Pensel, der lost henaan-
der en Pigedrom, bliver til en bred Spartel,
hvor det gjelder at skitsere Fasting. Der er
en egen hoejskuldret, elskverdig Firkantet-
hed over denne Baggrundshelt med sin af
Mangel paa Luft kvalte Lidenskab, der borer
sig sterkere ned i Hukommelsen end sged-
vanlige Romanherrers, skildrede paa hun-
drede Sider. Blot hans Bemeerkning om Ce-
cilie, at til hende kunde hin have betroet
sit Liv med »hele Valsen>, forbundet med
den mandige Indrommelse, »at en Pige ikke
paa det förste Ord saadan uden videre sprin-
ger i Havet med en, gjor ham god nok til
hendes Keerlighed.
Saa drejer Vejen og Sproget af for Kun-
stighedens Barriere. - Raaheden treder til
Hjelp for Uvisheden; »Fruentimmer skal ud-
velges som Melkekger», den banale Frygt
for det »bedaarendes, der er ligesaa pauvre
som den for de gode Hoveders — og kun
kan foörklares ved Menneskenes blodlose Lyst
til at fattiggjore sig selv — treder til, og
naar de moedes er Forstaaelse umuliggjort.
Men de glimrende Forudsetninger, der paa
hver Side fandtes for en saadan, giver Ad-
skillelsen ’en sporgende Vemod, der fuld af
Tendens er Bogens fineste Duft. Saa sim-
pelt det Hele er gjort, er der i Stemningen
en neesten raffineret, med Heine beslegtet,
Smeerte, der muligt kunde gengives ved et
skaerende Buestreg paa en Violin, eller en
grel, med sort blandet, Farvetone. Givet med
Ord, kan det vanskeligt defineres med Ord.
Kommandoerinden, Ophavet til alle Ulyk-
kerne, er den aldrende Conyenients, endnu
kladt i ret glimrende Violet, men dog med
kunstige Haar og Tender. Mere direkte end
ellers lader Forfatteren os vide, at hendes
uwudfyldte Virksomhedstrang vender sig til hus-
ligt Tyranni. Plirrer det ikke frem mellem Lini-
erne, at en saadan stormegtig Frue helst burde
velge Gader och Torve til Tempel for sin Renlig-
hedssans og derigennem forskaane sit stakkels
Hus. Med »samme Redsel, som hun sik-
kert vilde have vist de Lister fra sig, der i denne
Tid i Kjobenhavn har samlet Stemmer til
Kvinders kommunale Valgret, med samme -
| Energi vilde hun muligt have udbredt festi-
vitas over sin kedelige By og undgaaet at
dade sine Bern under hjemlige Lysekroners
Glands.
Digterens Bemeerkning om Oecilie har
samme sergelige Klang. Hun, Damen med
Selskabslivets straalende Scepter i Haanden,
hun oensker at blive Modehandlerinde! Kom-
manderindens Datter! Kvindesporgsmaalet er
ikke her et Madsporgsmaal, men optreder
ligefrem som et Legesporgsmaal: Som en Doktor
lodder Forfatteren Tomhedens Blegsot, der udsu-
ger den kun 23-aarige Piges Liv og han skriver
sit Middel öp som kunde det vere Jaern-
piller. Hvis de to Kens Lykkebetingelser
nu ikke, trods Strindberg, var saa forskellige,
kunde man ligesaa godt foreslaa Carsten at
blive Skreder:
Den mindste Tvivl om Lies Stilling i
Kvindeésagen maatte blive hevet ved Skil-
dringen af Dampskibsturen.
Som Familien Witt er noget lenge om
at klede sig paa til Bal, er denne aldeles
unedvendig for Fortellingens Gang og kun
at betragte som et med blinkende Floret fint
fert Udfald til Gunst for de Skjonne.
Og saa modsat Strindberg, der i sit ste-
rile Had mere og mere fjerner sig fra Na-
turen, mistenkende Kvinden for ikke at ville
vere Moder, treder Iae til som Manden, der
i al Stilhed har taget sig en god Slurk af Na-
turens Kilde, og han maaler Moderdriftens
Styrke og ser i dens Tilintetgjorelse et Na-
turbrud. Som pint af Vanvid pynter Marthe
Dukker i Stedet for Bern, medens Cecilie i
barnles Tomhed jager sine daglige Ture,
og begge tilsammen ose de af Danaidernes
Kar.
Alt. dette er da Bogens stille menings-
fyldte Melodi, dens Hjerteslag, som vi
gjerne, i Modsetning til Skrigen, ville
gore opmerksom paa, skont man skulde
tro, at den i Slutningsseenen lod klart
nok. Med radikal, om end aldrig saa popu-
lair Haand lofter Jonas Lie Skaermen af Lam pen,
saa hvert rosenrodt Sker forsvinder fra denne
Samfundsvedtegtens Dagligstue. Op skruer
han Veegen, saa Moeblerne skinne i haard
Glans, og man horer nu Vinden derudo blan-
det med Skrig, ja, med Taageluur, der vars
skoer et Forlis. Men Ulykken er allerede
sket. Cecilie, Marthe, Jan alle gaaede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
