Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pensioner 1 Paris.
Pensioner i Paris.
alzac har i sine »Etudes des moeurs
S du XIX siecle« leveret en Fortcelling,
SN betitlet »Le pere Goriot«. Man kunde
kalde den Romanernes Kong Lear, kun treeder
hos Shakespeare det Onde i Skikkelse af
unaturlige Dotre mere frem som de Gamles
Skjebnetragedier, med Gjengjeld dens ubon-
horlige Logik, medens den franske Roman-
forfatter skildrer Lasten saaledes, som vor
moderne Civilisation affoder den, forfinet, ka-
meeleonsagtig skinnende, mere vaekkende Med-
ynk og Sorg end Forferdelse, han behover
ikke engang dertil onde, kun svage Hjerter.
Ved at lese: disse Skildringer af en Forder-
velse, som kun i vor Tids Overkultur synes
at kunne udvikle den, fristes man til at tro
paa, at Sagnet om Basilisken maatte virkelig-
gjores, at den maatte besidde den magiske
Evne, som man paastaar, at dets eget Billede
over paa dette Reptil. Men Fortellingen om
Basilisken er kun en Mythe; den forgaar slet
ikke, den finder sig fuldkommen vel ved at
se sig i Speil, og det parisiske Samfund gaar
ikke i sig selv, end ikke ved atlese saadanne
Boger som »le pére Goriot«. Samfundet, —
Casouéte »le contrat« — neesten i Betydning
af Komplot — som Rouseau kalder det, naar
her- "er Tale om det i sin Helhed, er Ingen
og intetsteds; det har i denne Henseende
megen Lighed med Middelalderens hemmelige
Blodret, der domte og feldte sine Offer usyn-
ligt. Ingen vil bere Skylden for hvad der
foregaar, Den Enkelte vil derfor aldrig fole
den digteriske Afsloring af disse Samfundets
skjulte Onder som noget, der angik ham, som
en Anklage mod ham, og er Billedet der
stilles op, rerende og forferdeligt, vil han
eller hun baade rores og forféerdes.
Men i dette Oproör, - den theoretiske
Skikkelighedsfolelses, bliver man uretferdig.
Det gaar da ud over Forfatteren, der sigtes
for Usandhed, Pessimisme — Umoralitetet og
Gud ved hvad Altsammen; — som om den
Forfatter endnu var fedt, hvis Indbildnings-
kraft kunde naa op til Virkeligheden, end
sige nogensinde overtreffe den.
Balzac ytrede sig i en af sine Fortaler,
i Anledning af et saadant Angreb paa ham,
paa folgende Maade;
»En Forfatter i vore Dage kan kun stille
sig den Opgave at skildre Selskabet i sin
Helhed, saadant som det virkelig er, med sine
store og sine smaa, sine ophoiede og skjäendige
Sider, han bliver nodtvungen mere Historieskriver
end Romanforfatter. Ten Tid som denne, hvor
Alting analyseres og droftes, hvor man hver-
ken tror paa Prester eller Digtere, hvor man
fornegter idag, hvad-man loftede til Skyerne
igaar, bliver Poesien en Umulighed: Han har
da-ingen anden Udvei end en Beskrivelse af
denne Samfundets store Sygdom, og skal man
skildre Sygdommen, er man nodt til ogsaa
at skildre Selskabet.«
Man vil heraf se, at Balzac $ en god
Forstand, var Forlober for en senere Lilera-
turretning, som vi nu kalde den realistiske.
Romanen skriver sig fra 40 Aar.
Dette er Sandhedens Ord, der kunne
passei alle, endog vore smaa, Literaturforhold.
Ja vel er den Tid forbi, da en Forfatter kun /
nerede sit Publikam med Hjernespind, da
dette lod sig lulle indi Dromme om Tilstande,
der intetsteds horte hjemme. Det var gyldne
Dage for ham; hvor ophoiet, i hvilken mystisk
Fjernhed stod han da for sin Tid; mnultildags
maa han frem med Sandheden, og Sandheden
er nergaaende, den beveger, den irriterer.
Meerkelig er denne Publikums Letrorthed, denne
Deltagelse ligeover for Digtningens Sandhed
— altid en Smule af Basilisken, den slaar
Oinene ned! En Deltagelse, som undertiden
bryder ud i Harme over den og den sorgelige |
Vending, eller "over, at et Par, som synes
skabt for hinanden, og som man har lert at
interessere sig saa for, ikke maa faa hin-
anden — den grusomme Forfatter! Den danner
en underlig Modsetning, denne Omhjertethed,
til den Koldblodighed, den iagttager ligeover
for akkurat de samme Begivenheder i Virke-
ligheden. Dette samme Publikum ser med
den storste Rolighed disse Misbrug, disse
Sorgeligheder, disse Offerscener, der i Roma-
nerne rere det til Taarer, foregaa for sine
Oine, ser dem daglig hos Naboen, i sine
egne Huse. Det er Forfatterens Kald, hans
store, skjonne vanskelige Kald, at samle alle
disse Virkelighedens spredte Trek, samle dem,
ordne dem i sin indre skjulte Sammenhseng,
til et helt, hin Kulde og Slovhed oprystende
Billede. Jo mere han formaar dette og kan
vekke hin Deltagelse, jo mere ergelig, jo
mere opirret mod sig han kan gjore sine
Lesere, jo sikrere har han lost sin Opgave.
Der behoves ingen voldsomme Midler devtil.
Ingen Pariserafskylighed, ingen Ree&dsler, hen-
tede fra den gamle Romanstil, ingen »Van-
dring gjennem Ulykkens Huler og Elendighe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
