Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
123
dens Boligers; lad ham simpelt og sandfeer-
digt fortéelle, -hvorledes det er gaaet til, at
Naboens dJette i det sidste Aar har tabt sig
saa gruligt, nu da hun jo er bleven forlovet
med en i alle Henseende udmföerket Mand, en
Omstendighed, som, naar den virkelig passerer,
af den ene Halvdel af Jettes Omgivelse be-
tragtes som noget Ubegribeligt, af den anden
som noget Utilladeligt, og af Alle som uinte-
ressant, ja fuldkommen ligegyldigt nu, da hun
jo dog er forlovet; lad ham gjere dette Fac-
tum begribeligt, tilladeligt interessant, saa at
man rores over Jette, trods den udmerkede
Kjiereste, saa at man oprores over det, der
har voldt hendes Kinders Blegnen, saa at det
maaske — ja maaske vekker en Tanke, et
Glimt af en Tanke paa, hvad der gaar saa
stille ved Ens Side og lider! Du, som skriver,
kan Du opnaa dett, mere kan Du ikke for-
lange! Trost Dig da, om det her gaar ud
over Dig, naar man drager Dig, stakkels Poet,
selv -konfus og lidende, selv ofte blind og slov
for, hvad der foregaar, formelig til Regnskab,
som om Du raadede for Mennéskeskjaebnen,
— troest Dig, naar disse Udfald treffe Dig,
veer "stolt af dem: Du har skildret sandt.
Men dette er alvorlige Betragtninger, der
ganske fjerne sig fra det -beskedne Maal,
Meddeleren heraf har sat sig. Det er Balzacs
Skyld. Ved at nevne Balzac vilde jeg kun
fortzelle, at han i Indledningen til sin »Pére
Goriot” giver os en Skildring af en borgerlig
Pension, der i hoi Grad berer hint Sandhe-
dens opirrende og treffende Preg. Den inter-
esserede mig saameget mere, som jeg netop
for förste Gang i mit Liv, havde havt Anled-
ning til at gjore Bekjendtskab med den Slags
Amnstalter, og det vat Hensigten derfra at
meddele Noget. For dem af vore Lzesere,
der reise, turde en Andens Erfaringer kanske
vere til nogen Nytte.
Med borgelige Pensioner menes ikke, som
man skulde tro, Pensioner, der blot optage
hborglige Personer; man benevner saaledes
disse Kosthuse, fra de ringeste til de elegan-
teste og dyreste, i Modsetning til de Etabli-
sementer, der give sig af med Opdragelsen.
De optage enhver Stand. Mest seges de af
Reisende, der vilde opholde sig lengere Tid
paa Stedet og dog leve et mere selskabeligt
Liv, end det kan fores paa et Hotel. Men
de have ogsaa faste Kostgjengere, Enker, cel-
dre ugifte Folk, der ganske have festet Bo
der; man har Exempler paa Personer, der
have levet 10—15—20 Aar i en og samme
Pension. Hvilke Misligheder end Livet der
kan have, foretrekkes det dog ubetinget for
den ensomme Husholdning, der i Frankrig er
skvet som noget aldeles Uudholdeligt. Den
ensomme Husholdning existerer niesten ikke.
Ogsaa unge Folk begynde undertiden sit
egteskabelige Liv i en saadan Pension, —
om just til Befestelse af den huslige Lykke,
skal jeg ikke kunne sige. Man treffer alle
Nationer der, men fornemmelig dog en i en
saa overveiende Flerhed, at man skulde tro
disse Etablissementer vare blevne til for den,
— Nabofolket — hine vandrende Obeboere, der
synes ikke saameget at vandre for at vandre,
som for at komme bort fra sit eget Land,
sin egen Arne. Men mon det ikke gaar dem
som Manden, der flyttede? Botten med Nissen
tage -de med, og: Nissen i Botten er- ingen
anden end deres egen Ennui, hin kolossale,
verdensbekjendte, alt indenfor sin Kreds med
Troldom beroerende, britiske Ennui, den kunne
de ikke reise fra, den folger dem overalt.
"Og denne britiske — Kjedhed — Kjedsom-
hed er endnu noget Andet, thi da er man
endnu ikke kjed af sig selv — kan ikke
rummes i de almindelige Pensioner i Paris,
den har sine seregne Hvile– og Stoppesteder,
specielt indrettede til at huse den, Boliger
udstyrede med engelsk Komfort og Luxus,
engelsk Kjokken, engelsk Renlighed. Ser man
blot paa at bo godt og bekvemt, er disse
engelske Pensioner ubetinget at foretrekke,
men der gives ogsaa Grader heri; man kan
treffe dem i alle Genre, alle Afskygninger.
Den Balzaeske Beskrivelse af en borgerlig
Pension er anlagt paa en saa bred Basis, ud-
fort med en saadan Detailngiagtighed og saa-
danne Farver, at man strax meerker, den vil
blive Scenen for store, frygtelige Ting. Jeg
kunde ellers fristes til at stille den hel og holden
i Spidsen for mine Beretninger ... Ubetyde-
ligheder, kjäere Leser, lagttagelser, lose Smaa-
trek, hentede fra en Scene, hvor der slet Intet
skal foregaa. Men saa taabeligt uegennyttig er
jeg naturligvis ikke. hvorledes vilde min
Skildring tage sig ud! Der ligger Balzac paa
Bordet; jeg vil blot endnu engang styrke mig
ved den Sandhedens Duft, der ligesom aander
ud af hver liden Enkelthed i disse Skildringer.
Nei, de ere for mesterlige! Nei, jeg vil
vere uegennyttig; jeg maa i detmindste give
Hovedtrekkene deraf. Les dem her.
»Madam Vauquet, fodt de Conflans,
en zeldre Dame, har i en Rekke af Aar före-
staaet en borgerlig Pension, beliggende paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
