Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pensioner i Paris; — Från Amerika.
Hjornet af St. Genevievegaden, ganske ner det”
latinske Kvarter. Denne Pension, kjendt un-
der Navn af Huset Vauquet, modtager i Kost
og Logis baade Kvinder og Mend; Unge og
Gamle, uden at nogensinde Bagtalelsen har
vovet at angribe denne agtverdige Anstalt.
Men der har heller ikke veret set noget ungt
Ansigt paa de sidste tyve Aar, og for at et
ungt Menneske skulde falde paa at bo der,
maatte hans Familie sende- ham en saare
mager Pension.” Dette Kvarter, der beskygges
af Pantheons veldige Kuppel, er lidet kjendt;
Husene have noget skummelt; fengselsagtigt
ved sig, de bestaa nesten alle af Pensioner
og Stiftelser, hvori Alderdommen dör, ög den
glade Ungdom sperres inde for at lere. I
disse stille Gader voxer Gresset hoit langs
Murerne, Rendestenéne ere altid torre; Lyden
af en Vogn bliver en Begivenhed. Tutet Kvarter
af Paris er tristere og mere ode end dette. Ister
danner St. Genevievegaden en sand Bronceram-
me, der er fuldkommen passende til en Forteelling,
som den nierverende, en Fortelling, hvortil
iman ikke kan stemme Sindet alvorligt nok,
ligesom ved hvert Trin, man stiger ned i Ka-
takomberne, Dagslyset mindskes og Forerens
Sang forslummer.
Forsiden til Huset Vauquet vender ud
lil en liden Have, der ligger indeklemt mellem
Hjornemnren og, Nabohusets Mur. Gjennem
en Port, over hvilken der er anbragt den
Indskrift » Huset Vauquet, Pension for begge
Kjon og Andre”, treeder man ind i en Gang,
"der er smykket med nogle gamle Lauerbier-
treer, plantede i blaa og hvide Stentoispotter.
Langs Nabomuren laber en smal Alle, der
forer op lil et Lindelysthus, som Mad. Vau-
quet, uagtet fodtde Conflans og trods hendes
Gjesters utrettelige grammalikalske Rettelser,
haardnakket udtaler for Linnedlysthuset. Her
findes et Bord med Brenke, og her pleie de
Gjester, som have raad til at drikke Kaffe,
at soge hen iHundedagene for at nyde denne
Drik i en Hede, som kunde smelte Tagstenene
paa Husene.
Huset har tre Etager og Kvist, hver med
fem Vinduer, der alle ere forsynede med Ja-
löusier, hvoraf ikke et eneste er trukket op
paa samme Maade. Forste Etage bestaar af
et Verelse til Gaden, hvortil Indgangen er
gjennem en Glasdör, der tilspeerres om Vinteren.
Denne Salon staar i Forbindelse med en Spise-
stue, der er adskilt fra Kjokkenet ved en
tavlet Forstue. Intet kan veere tristere end
denne Salon med sine Stole og en Sofa i stribet
Hestehaarsbetreek> I Midten et Bord, hvorpaa
en uhyre Bakke med et hvidt Porcelainsstel,
hvoraf Forgyldningen er afslidt. Dette Veerelse
här en Paneling af 11/5 Alens Hoide, Resten
er betrukket med et farvet Papirsbetrek, der
fremstiller Billeder af Telemaks Liv. Pillen
mellem Vinduerne frembyder netop for Be-
skueren den Scene, hvor Kalypso giver denne
beromte Son af Ulysses et Festmaaltid, en
Scene, der, saalenge Pensionen har slaaet,
har veret Gjenstand for Skjemt af de unge
Spisegjester, som tro sig sin Stilling overlegne
ved at raillere de Maaltider, hvortil Naden
tvinger dem. Kaminen befinder sig altid i
en Tilstand af Properhed, der tyder paa, al
der blot ildes paa ved festlige Anledninger.
Dette Verelse har en Almosfere, der ikke
har nogen Betegnelse i Sproget; man kunde
halde den Pensionslugt; indesperret, muggen,
fugtig og kold, minder den om Kjokken,
gammel Mad, om Hospitaler. Men ak, naar
man sammenligner denne Salon med Spisesalen,
vil man finde den elegant og duftende som
et Boudoir.
(Forts. i nästa nummer.)
FT
Från Amerika.
På 4 minuter 45 sekunder.
Skiss af CO, Gohl.
»Det usla talet! Den som hade det un-
danstökadt! Ahå, jaja!»
Han suckade, som om han hade Chicago
stads syndalast på sitt samvete, men ett
ögonblick senare tillade han i Ingnare ton
till sin bakom théurnan förskansade unga
hustra: »Mrs Jeffrey, dessa bullar äro ovan-
ligt goda!» Och så förde han den andra half-
van af sjunde bullen, en ugnsvarm; guldgul
majsbulle med ett tjockt öfverdrag af half-
smält smör, till dess bestämmelseort och
räckte fram thékoppen till svar på den vän- >
liga frågan: »Får jag icke slå i en kopp till -
åt dig, Willie dear?» Mr och mrs Jeffvey
bodde på en »farm» i amerikanska vestern,
Jeffrey hade egt farmen i tre år och hustrun
i eft år, och sedan hon kommit hade både
farmen och Jeffreys lif höjts betydligti värde.
Molly Ross hade varit ortens skollära-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
