Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Embedét at vere- Husmoderi
somhed, synes mig at et eneste af Stuarts
Mills Beviser for Kvindens Rettigheder er nok
til at gjore dem svarslose. Han siger et
Sted at, for at bevise det Rette i at Mendene
fremdeles beholde deres gamle Privilegier til
alle Embeder, maa man först kunne hbevise at
selv de dummeste og ubetydeligste Mend kunne
passe et Embede bedre end de klogeste og
mest begavede Kvinder. —
Kan ikke Dette bevises, da fölger det af
sig selv, at Menneskeheden skulle vare bedre
tjent med åt bytte alle de mislykkede mand-
lige Individer, der ufuldkomment eller slet
passe sit Hverv, mod dygtige Kvinder, der til
Tilfredshed skulle opfylde de Fordringer der
stilledes paa dem. —
At en Person, Mand eller Kvinde, der
hos sig selv, fler Evyne og Lyst til at arbeide
for at uddanne visse Faculteter som Naturen
har givet dem, og derigjennem opnaa en selv-
stendig Stilling i Samfundet, ogsaa prever
derpaa, synes os nu en saa naturlig og for-
nuftig Sag, at man niesten maa gjore en An-
strengelse for at sette sig ind i den Forestil-
ling at dette Fornuftige og Naturlige skulde
forefalde Nogen Ufornuftigt, Anmassende. Er
Veddekampen tilgjengelig for Alle, da vil
Resultatet bedst vise hvilke Seiervinderne
skulle blive, og de ville aldrig blot komme paa
den ene Side af Menneskeheden, — |
Naar Forudsetningerne, som Samfundet
skaber för de forskjellige Individer, fra först
af blive de Samme: ligeartede Grundstudier,
med samme Rettigheder ivente, da bliver det
Naturen, der kommer til at afgjore hvorvidt
Kvinderne paa de forskjellige Omraader skulde
kunne kappes med Me&ndene. —
Naturen har da, engang for alle, lagt
storre Besverligheder i Veien för Kvinden, —
Saa lenge hun er alene og fri, findes der
Intet der skulde kunne hindre hende i at ud-
vikle alle sine Faculteter med samme Energi,
og til samme Heide, — maaske paa en anden
Maade, end Mendene. — Men en Kvinde,
som bliver Hustru og Moder, vil aldrig med
samme Lethed kunne passe et ansvarligt Em-
bede som en gift Mand, dertil er hendes husmo-
derlige Embede for stort. -— Hvad hun saa
inden "sit Giftermaal har sysselsat sig med,
vil jo altid blive hende selv, hendes Mand,
og Born til Nytte, og med Energi vil hun
ogsaa i sit ny Embede kunne vedligeholde
og gjore Fremskridt i sit foregaaende Livs
Studium og Arbeide, men hun vil aldrig kunne
passe et Embede der helt optager hendes Tid,
saadan som saa mange Mends Embeder op-
tage dem, uden ati-hoj Grad hendes Hjem og
hendes Born skal komme til at lide derved.
Hun har da Valget mellem at egne hele sit
Liv til den Virksomhed, hun har begyndt,
eller at opgive den eller dele den, hvis hun
gifter sig. —
Man har jo lenge seet gifte Skuespiller-
inder, Malerinder og. Digterinder, der har delt
sig mellem Hjemmet og en anden Virksomhed,
men der findes mange andre Tilfelde, som
ikke tillade en saadan ’Deling, men hvor
det specielle Embede uden for Hjemmet for-
drer et Menneskes hele Tid. —
Fremtiden vil vise hvordan den kommer
til at lose disse, for os endnu svere og stri-
dende Spöorgsmaal.
Saaledes som Sagerne nu staa, overtager en
Kvinde et nyt Embede gjennem at gifte sig.
Hovedsagen for hende bliver da at ywere
Husmoder.
Denne Titel af Husmoder er
at komme i daarlig Kredit.
Man siger om en ung Pige der har gif-
tet sig:
»Ja, för havde hun de og de Talenter,
kunde hun det og det; nu gaar lmn bare op i
al vere Husmoder. —«<
Hvis de Kvinder, der giftede sig, virkligt
ville paa op i at vare Husmedre, saa skulle
de ikke miste Evne eller noget Talent de fer
have haft; de ville forstaa at alle ’Talenter, al
Begavelse, alt Studium — jo mer des bedre,
behoves for at blive en god og klog Hus-
moder, for at blive styrende Regentinde i en
Stat i Staten; men desverre foster man ved
Bengvnelsen Husmoder, snarere Forestillingen
om en Kokkepige, der deler sig mellom en
Smor og en Seabefjerding, end et Vesen
der er sat til at skabe Arbeidsomhed og Lykke
i et selvstendigt organiseret Hele.
Hjemmet e en Verden for sig, og det
representerer i Smaat alt hvad der foregaar i
den store Verden udenfor. —
Der findes egentlig ingen Evyne hvorfor
en Husmoder ikke har Anvendelse, og ingen
Evne hun joikke skulde forsoge at erhverve sig.
Man har ofte sagt at for at herske, maa
man kunne tjene, — aldeles rigtigt! — For
at vare retferdig i hvad man fordrer af An-
dre og för at vere taknemlig for de Tjenester
der gjores Een, maa man selv have försogt
hvilken Tid og hvilke Krefter der fordres til
det Arbeide man paalegger Andre, men der
begyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
