Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
175
fordres ikke at man uafladelig skal gaa og
gjore alle Detailler selv. —
Arbejdets Fordeling er lige saa nodvendigt
i en Husholdning, som i Staten. —
En hel Del Husmgdre har den Forestil-
ling, eller den Vane, at uopherligt sysselsette
sig med Alt hvad der tilfeldigvis kommer i
deres Vei, og saa at slippe det, hvis de til-
feldigvis faa Vie paa noget Nyt. —
Derved faa de selv dette Urolige, op-
slidte, som saa tidligt tager Gleden fra dem,
og de gjor just heller ikke Andre glade.
— En Tjener interesserer sig mest for et Ar-
beide, som er ham betroet, og som han-iRo
faar fuldende, og saa siden faar sin Tak for,
men han bliver hverken en dygtig eller paa-
lidelig Medarbeider ved beständig at afbry-
des eller vere under Opsigt.
Hvis Enhver i en Husholdning har sit be-
stemte Arbeide til en given Tid, kan en saadan
Me&ngde Krefter og Tid indbespares, saa de
huslige Sysler blive til hvad de skulle vere:
Midlerne, ikke Maalet for Tilverelsen. —
Jeg taler om Husmodre af Middelklassen,
der uden store Indkomster dog ikke leve i
Nod, og til Felge deraf i et overanstrengt
Dagsarbeide. —
Naturligvis er det Embede at vere Hus-
moder underkastet samme Vanskeligheder,
Muwuligheder og Kriser, som alle andre Embeder,
som Ingen kan opregne og udtomme i deres
skiftende Mangfoldighed i nogen Diskussion.
Jeg vil blot fremholde de -sedvanlige normale
Forhold, hvör en Husmoder er nedt til at
tenke paa sin Husholdning, men kan skaffe
sig Hjelp til Arbeidet, saadan som de fleste
Husmoedre af Middelklassen i Europa ere stil-
lede. Det er ikke min Mening at tale om
Psteskabet. — Man ved at Menneskerne
gjennemgaaende har et stort Talent til at tage
Feil i Valget at Aögtemager, og Sporgsmaalet
om hvordan Egteskabet skal kunne blive
Udtrykket for to Personers inderlige og vel-
signelsesbringende Samliv, er e Emne der
fördrer en meget vidtloftig og grundig Gransk-
ning, og hvis Leosning alligevel altid vil
blive lige saa sver at finde, som det over-
hovedet er svert at i Livet realisere TIdea-
lerne,
Jeg taler derfor hyerken om ulykkelige
eller lykkelige Egteskaber. De Fearste, med
deres forferdelige Konflikter og Modgange
skulde fore altfor langt bort fra mit egentlige
Emne, og hvis jeg vilde skildre et lykkeligt
JEgteskab! —Ja, har egentlig Nogen seet etlyk-
keligt Eegteskab i Ordets hele Forstand! en
virkelig Realisering af den storste Kjerlighed
mellem to Personer, der i Eet og Alt ere skabte
for at lykkeliggjore og udvikle hinanden?
Jeg vil nu kun taleom Embedet atvere
Husmoder, uden at tage Hensyn til alle de
mer eller mindre svere og indviklede Sjels-
forhold hvori alle Husmedre, ligesom alle
Mennesker leve. — Men jeg vil da paastaa
at en Husmoders Virksomhed er for en Kvinde
den lykkeligste Virksomhed.
Den er den lykkeligste fordi den inde-
holder de fleste Muligheder til en Kvindes
hele Udvikling.
Det er meget almindeligt at here Kvinder
beklage sig over at deres huslige Arbeide
er et saa materielt Arbeide, som i Lengden
gjor demslove og trette og lidt efter lidt ligegyl-
dige for aandelige Sysselsettelser, men Grunden
hertil er ikke at Arbeidet er materielt, men at
det opfattes paa en materiel Maade.
Alt menneskeligt Arbeide har en ydre
Form og behover et Materiale for at udtrykke
sig, men en Husmoder har i sit Arbeide det
mest omfattende Materiale til sin Dispotion
— hun har Livet selv i hele dets Omvexling. —
Naar man véd hvor store aandelige Re-
sultater et tilsyneladende materielt Arbeide
kan have, saa burde man ikke nedseette det
materielle Arbeides Verd. —
Man véd hvor meget lykkeligere de Men-
nesker ere der faa ordentlig Mad naar de ere
sultne, en vel redt Seng at ligge i naar de
ere treette, som leve i Renlighed og en bestemt
Inddeling af Tiden, i hele den velgjorende
Tilstand som bestaar i at ikke plages eller
forhindres af ydre Ting.
Det eren Husmoders Opgave at for Flere
eller Férre skåabe en saadan Tilvrerelse, altsaa
legge Grunden til at en Del Mennesker gaa
gladere, lykkeligere og sundere til deres Ar-
beide — hun selv iberegnet.
Naar man en Tid har levet paa Hoteller,
eller endnu verre, har seet hvordan et uor-
dentligt urvoligt Hjem kan forstyrre og forslappe
al Handlingskraft,ser man hvilken stor Betydning
et velstyret Hjem har. —
Ja, et Hjem! det véd dog de Fleste er
en god Ting, men de glemme at Den der
hovedsagelig skaber et Hjem er Husmo-
deren, og at derfor hendes Embede”er et vel-
signet Embede. —
Alt som kan lette, forbedre, forskjonne
Tilverelsen for hendes Omgivelser bor derfor
vere hende kjärt, og til alt Arbeide som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
