- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
177

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

dr

En saadan Kjerlighed er ikke meget
verd.

Men for at faa Tid til hvad man helst
vil, fordres ogsaa at man opgiver en hel Del
Arbeide som er wunedvendigt, og vore Hus-
holdninger ere overlessede med en Mengde
fuldstaendig unodvendigt Arbeide, fordi de
fleste Familier underkaste sig en hel Del u-
nodyendige Pligter med Hensyn til Selskabs-
livet: —

Der fordres visse LH Syltetoi indkogt,
Gronsager torrede og nedsaltede, Saft, Cham-
pignoner og mange andre Leekkerheder, som
optage Husmodrene de bedste Sommerdage.
Og hvortil skal alle disse Herligheder an-
vendes?

Det er naturligvis ikke Hvyerdagskost,
men Ting der gjemmes til Middager og Sou-
péer, disse Udvexter paa det civiliserede
Samliv, der tage Folks Tid og Penge, uden
at give dem ringeste Erstatning derfor.

Rige Folk har naturligvis Rettighed til
at anvende en Del af deres Indkomster til
Festligheder, men mindre velhavende Familier
burde engang voxe fra den Forestilling at
det er deres Pligt at »se» visse Familier, som
man kun ompgaas paa den Maade at man
giver dem Mad et Par Gange om Aaret.

Al den Tid som Forberedelser til denne
ungdvendge Selskabelighed optager, og al den
Tid som benyttes til at modtage og aflregge
Visitter efter disse respektive Soupéer, udgjör
et större Antal Timer end nogen tenker:.

; Og det er ikke blot denne evige Sylten
og Bagen der optager saa mange Husmodre,
men ogsaa en hel Del unodvendig Syning,
da man endnu har den Forestilling tilbage
— idetmindste i Sverig — fra den Tid da
man holdt sig mange Tjenere, at et heder-
ligt Hus skal have et bugnende overflödigt
Linnedskab, og de kvindelige Medlemmer
skulle sysselsette sig med at navne och sy
Masser af Ting der siden blot ligge og blive
gule. -Jex vil nu slet ikke tale om de be-
standig overflodige Toiletgjenstande som al
ungdvendig Selskabelighed medfarer.

Alle: disse Sysselsetninger, der optage
mange Timer, vare nödvendige paa en Tid da
man Intet kunde faa ferdigt, men Husets
Kvinder selv maatte spinde og veve, brygge
og bage, og dog fandtes 1 den Tid höit kul-
tiverede Kvinder, der ikke blot vare dygtige
Arbeidersker, og kloge, styrende Regentinder,
men ogsåa flersidigt dannede. Nu da alt
Arbeide er lettet og fordelt, ere Husmödrene

ofte hverken det Ene eller det Andet. De
paalegge sin Husholdning en hel Del ungd-
vendige Byrder, og selv röre de dem ikke
med en Finger.

Det skulde vere bedre om man drog
Fordel af den Omstendighed, at alt Arbeide
er blevet simplificeret för meget og lettet, ved
ikke at skabe sig i unyttige og gladeslose Fornö-
denheder, men derimod selv forstod lidt mere af
de absolut nodvendige Sysler. Intet Arbeide
i en Husholdning er under en Husmoders
Verdighed, og naar det behoves maa hun
kunne gjore det selv. Jeg gjentager blot at
det ikke er nodvendigt at hun bestemt gjor
alle Detailler selv. Hun skal kunne arbejde,
og fordele Arbeidet paa Husets Medlemmer,
— men hvyerken paalegge sig selv eller An-
dre unsdvendig Travlhed med overflodige Ting;
paa den Maade vil hun altid faa Tid til det
Arbeide eller Studium, som hun khenges efter
og behever.

At der findes Tider naar Bornene ere
smaa, eller syge, da en Moders hele Tid l:eg-
ges i Beslag, kan jo Ingen modsige, men man
maa vel ogsaa indrenme at det skulde vare
en hoist unaturlig og simpel Kvinde, der vilde
lenges fra sit syge Barn til nogen som helst
Yndlingssysselsetning. — Livet er altid det
Vigtigste, Studierne det Nestvigtigste. —

Men til sine Studier kan en Husmoder
i de fleste Tilfelde ogsaa skaffe sig ’Tid.

Maendene og Specialisterne have visselig
den Fordel at med udelt Ro kunne hengive
sig til sit Arbeide og give deres meste og bed-
ste Tid dertil, men saa har de ogsaa den
Fare at det meget ensartede Arbeide let tréetter
og forslapper dem, og giver dem Lede: ved
just dette deres alt optagende Arbeide. Hvor
ofte treffer man f. Ex. ikke Musikere saa
kjede af Musik at de rigtig med Forskrekkelse
undgaa alle musikalske Productioner. Musik-
ken er bleven deres nedvendige Levebroed og
Poesien er gaaet af den, ligesom af saa me-
get Andet, der fra Frihed er blevet til Tvang.

Ligesaadan kan jeg ikke negte at det at
vare Digter af Profession maatte vere en
meget trykkende Opgave.

Saadan at altid sidde og vente paa In-
spirationer og bide i Penneskaftet fra den
tidlige Morgen, maa let kunne udteorre selv
det friskeste Talent. — Al Digtning skal vel
vere en Livserfaring og kan derfor kun komme
stadvis og uventet ligesom Livets Oplevelser.
— Mange Digtere skulle uden Tvivl beholde
Kraften og Skaberevnen meget lengere hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free