- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
191

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

191

og hun kastede sig ned over Barnet, der kun
laa ubevegelig med sine stive Oine og sagde
denne ene Setning, den sidste:

— Jeg doeer; jeg deoer....

Og Mor Jan blev ved at jamre og grede
og kalde paa alle Helgene og paa Madelenka
— «min lille eneste.«...

Men, nej – Nabokonen havde Ret: Man
fandt ikke mere »Knoglebenene« i hende og
— ikke Forstanden heller....

Et tungt Kors var det for Moer’Jan —-
og saa ulykkeligt et Tref: her falder jo dog
hver Unge mellem Aar og Dag, over Svalerne
— og kommer fra det som Kattene, siden
Himlen beskytter dem.

Det er nu tyve Aar siden, som sagt,
Madelenka faldt ud over Svalen.

Undertiden naar Mo’r Jan om Aftenen
legger Madelenka tilsengs — inderst mod
Veggen i den Seng, de begge deler, Moder
og Datter — sperger hun maaske, hvorfor
vel »det stakkels lille Krze« endnu skal leve;
men — Madelenka lever.

Og ellers gaar Mo’r Jan ikke i Rette med
sine Helgene: Dag for Dag ruller hun sin
lilie Vogn med Paradiszeblerne ned til Nepo-
mukbroen, og hver Lordag Aften bringer hun
Pengene til Simon Frantischk, »Jodens« (han
er en Kristen og har et godt: »Saa hjälpe os
den treenige Gud«, over sin Stuedor; men
Folk kalder ham nu »Joden« den Greker i
»Annashus«, i »De Dades Gade«,t") der laaner
Penge ud til »Husérerne«""") paa Uge mod
femti Procent) — og henter dem igen om
Mandagen, naar hun igen skal gore sit Ind-
kob paa »Frugtpladsen« og rulle sin Vogn
ned til Nepomukbroen. ...

Ja — saadan er det saamen blevet tyve
Aar siden Madelenka faldt ud over Svalen,

Forrige Sommer, som sagt, saa vi hende
daglig, da vi gik i Huset for at sé til Frem-
skridtene paa Franz Nerudas Billede....

(Dette frygtelige Billede! — skrev ikke
den. förste Kritiker kort og godt: »Jeg vil
forbigaa denne plumpe Bagvadskelse af Livet<;
og Franz N. maatte for at blive af med det
skenke det til et Velgorenhedslotteri, hvor
den lykkelige Vindende ikke en Gang har
villet gjore ham den ZEre at hente det....)

Og en Dag sagde da Stanislas Dweråk —

"F) Gadenavn paa Lillesiden.
"+) De Smaahandlende, der falbyder deres Varer
rundt i Huse og Gaarde.

han havde staaet lenge paa Madelenkas Svale
og stirret ned i denne Gaard med dens Gange
og Trapper og den merke Bund, hvor Franz
Neruda ikke har rigtig Tillid til selve Barm-
hjertighedens Ojne —:

— Du, Neruda, sagde han og saa hen
paa Madelenka med hendes Ojne, livlose, som
hos en Blind, og Smilet, der kan gaa En
gennem Marv vg Bén, og Henderne over
Puderne, son: om hun flettede et evigt usyn-
ligt Net — hende skulde du male, Neruda,
som Symbol...

— Som Symbol, sagde Stanislas Dweråk
langsomt, paa Magteslesheden eller paa Skab-
nen.

-— Aa — bah, sagde Franz, du med
dine Symboler. Nej — kunde man blot idet
mindste saa meget som flytte hende ud i
Solen — Stakkel,

— Solen, sagde Dweråk, Solen — hun
vilde ikke föle den....

Herman Bang.

ys
[A0S

- ANN
DIR

Zolas ”L’Oeuvre”.

5 fö oten till Zolas hela författareskap är
| B hvad han sjelf kallar sin »passion du
ECC vrai, detta rop efter sanning i lite-
ratur och konst, som allt mäktigare höjer sig
hos den nu lefvande generationen, Zola är
bland dem som tidigast och starkast kämpat
derför, och denna djupa kärlek till lifvet,
till naturen möta vi äfven i »I’Oeuvre». Hjel-
ten Claude uttalar här Zolas konstnärliga tros-
bekännelse, helgjuten och af en så monumen-
tal karaktär, att den är kännetecknande för
hela hans skaldskap: »Ahl! la vie, la vie!
la sentir et la rendre dans sa réalité, Vaimer
pour elle, y voir la seule beauté vraie, éter-
nelle et changeante, ne pas avoir l’idée bete
de P’anoblir en la chåtrant, comprendre que
les prétendues laideurs ne sont que les saillies
des searactéres, et faire vivre, ’ et faire des
hommes, la seule fagon d’&tre Dieu!»

(Ack! lifvet, lifvet! känna det och återgifva
det i dess fulla verklighet, älska det sådant
det är, endast deri se den sanna, eviga, vex-
lande skönheten, icke hysa den dumma före-
ställningen att förädla det genom kastrering,
förstå, att det så kallade »fula» blott är fram-

a
4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free