Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Det sidste paa Dagsordenen.
var fattig — eller drog han sig till minnes
de enkla orden: »hvad menniskan sår, det
skall. hon ock uppskära?»
Men sparfvarne, de qvittrade och qvitt-
rade. Deras mödrar hade aldrig snört sig,
deras fäder aldrig lefvat öfverdådigt; de hade
icke ärft något dåligt. Kanske var det der-
för, som de små sparfvarne voro så glada.
När barnpigan frågade den oumbärliga
frun, hvarföre den lille såg sådan ut, sva-
rade hon: »det vete sparfvarne, fråga hans
far.»
> Hon var en mycket simpel menniska.
Tre månader efter: den lilles ankomst
till verlden var herrskapet åter ute i viften.
»Man skall taga verlden sådan den är», var
kaptenens valspråk. Hennes nåd hade intet
valspråk alls; men kaptenen kom ihåg, att
hennes nåd en gång gått öfver sprucken is,
det var hela sex månader före den lilles fö-
delse: Hon hade varit rädd, att isen skulle
brista; sårnaderna 1 barnets hufvud voro visst
ett lyte, föranledt af den tilldragelsen.
Men den lille? E
Ja, doktorn log i sitt skägg, när hennes
nåd omtalade för honom den der spräckta
isen, ty han förstod, att fall på hal is kunna
vara värre än vandringen öfver spräckt; men
derom sade han ingenting. Han var god
vän och bror med kaptenen; men den »lille
arftagaren> kunde han icke hjelpa. Ingen
doktor i verlden skulle kunnat det. MHvar-
för icke?
Solstrålarne, som leka öfver hans lilla
graf, hviska: fråga hans far!
Det sidste paa Dagsordenen.
Pt Par Bemeerkninger
af
Laura Kieler.
FT Lobet af detsidste Aarer der bleven skre-
I vet og talt — offentligt saa vel som paa
»lukkede Moder, alene for Kvinder« —
i Vinter blandt-andre Steder i Kobenhavn,
-— om Kvindernes Konsdrift i Sammenligning
med Mandens,
Bohémeliteraturen har presset Emnet op
til at staa forrest paa Diskussionsprogrammet.
At Kvinden oprindelig er skabt med en
ligesaa sterk Konsdrift som Maänden, er jeg
tilböjelig til at tro, da der er saa mange
sanselige Kvinder, som der er.
Den hellige Skrift siger selv til den gifte
Kvinde: »Din Attraa skal vere til din Mand.«
Dette forudsetter ialfald som givet, at
Kvinden er skabt med Attraa.
At denne nu idetheletaget langifra er
saa »ustyrligs som Mandéens, er jeg ganske
enig med Froken Grundtvig i, kommer af
Aarhundreders Opdragelse og nedarvede, mo-
ralske Princip, den samme sedelige Tugt,
som vi nu kemper for, ogsaa Manden skal
underkaste sig.
Og at han sar det, derpaa har man
det bedste Bevis i.de mange sedelige Mend,
hvis Liv er en Protest mod det lange, af
Autoriteterne fastslaaede Dogme om Mand-
könnets Utilregnelighed.
Fra at erkjende, at Kvinden gennem
Decenniers Civilisation har naaet et hojere
Kulturstandpunkt end Manden, det vil sige,
at hun lettere: kan tojle sin Konsdrift, til at
erklere, at Flertallet af Kvinder slet ingen
Kamp har i den Retning, er dog et stört
Spring:
Jeg tror netop sikte det er Flertallet.
Ganske vist gives der Kvinder, der ikke har
den af Naturen, men der gives ovgsaa, som
bekendt, inpotente Mend. Kun skal jeg
villigt indromme: af disse sidste er der ulige
förre:
Personlig har jeg kun kendt tre saadanne
Kvinder; de var desverre gift alle tre. Af
den Grund blev ogsaa deres /Egteskab meget
ulykkeligt, og de var dog gift med heederlige
og sedelige Mend.
De skulde ikke have giftet sig, og havde
vel heller ikke gjort det, hvis de i forvejen
som unge Piger havde vist en lille Smule
Besked,
Men jeg tror som sagt, det er et Min-
dretal. - Maaske er Konsdriften hos Kvinderne
gennemsnitlig storre, end nögen aner.
Jeg er bange, flere end &n Lererinde
vil kunne tale om sine Erfaringer fra Pige-
skolerne.
Blandt de sorgelige, ja forferdelige Kends-
gerninger, Lektor Personne fremdrager, er
ogsaa den Onani, der findes i Pigeskolerne,
og som dog viser os, den kvindelige Natur
har Konsdrift.
Og naar man saa fuld af Angst sporger:
»Hvad skal vi gore for at vaerne Bornene?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
